Godt nok måtte Kirsten Jazmin Thur i sidste års finale i 'Den Store Bagedyst' på DR se sig slået af Andrea. Men dommernes hjerter vandt hun.

I hvert fald har den 22-årige tidligere bagedyst-deltager fået læreplads i dommer Katrine Foged Thomsens bageri Granny House i Dragør.

Det skriver dr.dk.

Katrine Foged Thomsen lagde allerede under bagedysten mærke til Kirsten:

»Jeg så et klart match. Kirstens stil, tempo, tilgang og gode idéer. Men samtidig var jeg jo også dommer og faglig overfor alle i konkurrencen - også over for Kirsten,« siger hun til dr.dk og afviser også, at Kirsten får særbehandling på sin nye arbejdsplads, hvor hun ligesom alle andre elever skal begynde med det grove bageri, hvor mange kilo brød- og wienerbrød skal æltes.

Selvom Kirsten i sin tid ikke vandt finalen i 'Den Store Bagedyst', fik hun allerede dengang meget fine ord med fra dommerparret. Faktisk så flotte ord, at Kirsten selv brød sammen i gråd.

»Havde man lidt flere af din slags i verden, ville verden være et bedre sted at være. For du skaber så meget humor og glæde,« sagde Marcus Grigo dengang til den kageglade Kirsten, efter hun havde afleveret et farverigt folkevognsrugbrød af kage.

Hun fik da også hele to gange lov til at snørre mesterbagerforklædet om livet.

Bagedystdommer Katrine Foged Thomsen har selvom ligesom Mette Blomsterberg stået i lære hos konditor Jørgen Søgaard i Kransekagehuset.
Bagedystdommer Katrine Foged Thomsen har selvom ligesom Mette Blomsterberg stået i lære hos konditor Jørgen Søgaard i Kransekagehuset. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Kombinationen af kage og Kirsten kan tilsyneladende noget. Det har Kirsten, som ellers har en bachelor i engelsk og kommunikation, også selv fundet ud af. Hun har længe ledt efter det, der tændte en ild i hende.

»Det har jeg fundet nu. Jeg er lykkelig. Før har jeg ikke forstået, hvorfor mine venner har lyst til at blive på Musikkonservatoriet og øve hele dagen. Men det forstår jeg nu. Jeg har lyst til at blive efter arbejde og øve på glace og chokolade,« siger Kirsten hun til dr.dk og afslører samtidig, at når hun om fire år er færdigudannet som konditor, drømmer hun om at fylde en farverig folkevognsrugbrød med bagværk, kaffe og kager.