Jeg har valgt at belønne dette afsnit med 6 stjerner. Sådan lyder dommen fra Naser Khader, B.T.'s anmelder af tv-dramaets 14. afsnit.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>For det første var det spændende fra start til slut. For det andet var der ikke så mange skønhedsfejl, som der har været i de foregående afsnit.

Helt overordnet synes jeg, at aftenens temaer er meget velvalgte. F.eks. ramte serien virkelig præcist i forhold til meningsmålingernes betydning.

Målingerne gør en forskel

Det kan godt være, at mange politikere har en tendens til at affærdige dem og sige et eller andet henkastet om, at der er for stor usikkerhed omkring målingerne til, at man reelt kan bruge dem til noget håndgribeligt.

I virkeligheden har meningsmålingerne – også mellem valgene – stor betydning. Gode meningsmålinger giver god selvtillid. Man tager det som et tegn på, at det man gør, er rigtigt.

 

Derefter tager de tråden op fra sidst med hensyn til forholdet mellem privatliv og livet som offentlig person. Det er en grænse, nemlig grænsen mellem det personlige og det private, som efter min mening ofte bliver udvisket.

Det er der selvfølgelig især fare for, hvis man, som jeg, gerne trækker sig selv og egne erfaringer ind som eksempel. Ikke desto mindre har både jeg og mange andre været udsat for, at vores privatliv er blevet krænket.

LÆS OGSÅ: 

I dette afsnit handler det om udenrigsministerens seksuelle orientering, men eksemplet kunne lige så godt have været et andet.

Det er et problem, at hver eneste sten i éns privatliv bliver vendt og drejet og sat til skue for hele Danmark, hvis det kan vinkles på en interessant måde.

Det er ikke fordi, befolkningen ikke har ret til at vide, hvem de stemmer på. Men det er et problem i det øjeblik, hvor pressen selv begynder at tage initiativ til at skabe historierne, som vi så i dette afsnit.

Dejligt at se et kys

Sidst men ikke mindst er der hele diskussionen om enkeltsager. Skal man gå ind i dem eller ej?

Jeg har selv været involveret i bl.a. børnebortførelser. Men i forbindelse med gidseltagninger, handler det ikke bare om det principielle, der er mange andre faktorer, der spiller ind. F.eks. kan piraterne finde på at hæve løsesummen, hvis de ser, at sagen får meget mediedækning.

 Alt i alt sidder jeg tilbage med en rigtig god fornemmelse efter dette afsnit.

LÆS OGSÅ: 

Det var spændende, velspillet og relevant fra start til slut. Og dejligt at se den politisk korrekte statsminister kysse chaufføren. Meget mere kan man vel ikke bede om?

Dommen: Spændende fra start til slut. Ingen skønhedsfejl. Stjerner: 6