Efter 33 år i talkshow-stolen er David Letterman klar til pension – onsdag er tv-legendens sidste dag

Han er blevet sparket i hovedet, ydmyget for åben skærm og kaldt et ’røvhul’ af én af verdens største popstjerner. Men alligevel er David Letterman ikke helt sikker på, at han har taget den rigtige beslutning om at gå på pension.

Men beslutningen er taget. Onsdag er sidste dag. Superstjerner og toppolitikere som Barack Obama, Bill Clinton, Julia Roberts og Billy Crystal har i den seneste uge allerede lagt vejen forbi for at sige farvel. Og danske fans og kollegaer som Jarl Friis-Mikkelsen og Michael Meyerheim kan ikke få armene ned af begejstring over den guldgrube på over 8.000 show, som Letterman har efterladt sig.

Superstjernen Julia Roberts og David letterman har haft en flirtende 'talkshow-affære' gennem årene og har kysset hinanden meget de 26 gange, Roberts var gæst. Så sent som i onsdags, da hun kom for at sige sit sidste farvel til vennen og legenden.
Superstjernen Julia Roberts og David letterman har haft en flirtende 'talkshow-affære' gennem årene og har kysset hinanden meget de 26 gange, Roberts var gæst. Så sent som i onsdags, da hun kom for at sige sit sidste farvel til vennen og legenden. Foto: CBS/ XPOSUREPHOTOS:COM
Vis mere

Skuespiller Drew Barrymore begejstrede både seere og fødselaren Letterman, da hun i 1995 sprang op på bordet og viste tv-væren sine bryster. En påvirket Courtney Love forsøgte at gentage stuntet næsten 10 år senere, men med helt modsat effekt og modtagelse. Foto: Reuters
Skuespiller Drew Barrymore begejstrede både seere og fødselaren Letterman, da hun i 1995 sprang op på bordet og viste tv-væren sine bryster. En påvirket Courtney Love forsøgte at gentage stuntet næsten 10 år senere, men med helt modsat effekt og modtagelse. Foto: Reuters
Vis mere

»Der er ingen ved siden af, og der er ingen over David Letterman. Den mand har simpelthen det hele, når det drejer sig om talkshowværter,« siger den danske talkshowstjerne Michael Meyerheim, der allerede i 1980 oplevede Letterman på amerikansk morgen-tv.

»Han gjorde et utrolig stort indtryk på mig. Og da jeg selv begyndte i talkshowbranchen i 1988, tænkte jeg: ’det ser da meget let ud’. Men det var det bestemt ikke. I mit første talshow indrettede vi også studiet helt ligesom Lettermans. Og vi kopierede sågar deres idé om ugens top-ti liste over tossede ting. Men vi fandt hurtigt ud af, at det ikke duede. Ligesom David Letterman altid har gjort det, drejer det sig nemlig altid om at bruge sin egen personlighed,« siger Michael Meyerheim.

Her - ikke langt fra Times Square på Manhattan - har David Letterman arbejdet siden 1993. På onsdag er det tv-legendens sidste dag på jobbet. 
Foto: EPA
Her - ikke langt fra Times Square på Manhattan - har David Letterman arbejdet siden 1993. På onsdag er det tv-legendens sidste dag på jobbet. Foto: EPA
Vis mere

Og Jarl Friis-Mikkelsen, der også har livslang erfaring som tv-vært, kunne ikke være mere enig.

’Jarlen’ oplevede under et ophold i New York City i 1982 optagelserne til ét af David Lettermans allerførste ’The Late Show With David Letterman’ hos NBC. Og dét glemmer han aldrig.

»Den mand er jo fuldstændig frygtløs. Han er knastør. Hans sarkasme er ustoppelig. Hans stil er i og for sig meget europæisk. Og David Letterman inspirerede mig i dén grad, » siger Friis-Mikkelsen til BT.

LÆS OGSÅ:

Men trods succesen har den i dag 68-årige Lettermans karriere ikke været uden sorte perioder.

I år 2000 måtte Letterman således hasteopereres (firedobbelt by-pass), da stress og dårligt kredsløb havde bragt hans hjerte og dermed liv i overhængende fare. Stjerner som Cher og Oprah Winfrey har hadet ham og de nægtede hver især i over ti år at snakke med Letterman. Cher kaldte ham oven i købet et ’røvhul’ for åben skærm. Og i 2009 var Lettermans verden på nippet til at bryde helt sammen.

I 16 år nægtede Oprah Winfrey at tale med David Letterman. Hun brød sig ikke om hans sarkastiske stil. Men som det ses her, blev de to gode venner igen. Foto: Reuters
I 16 år nægtede Oprah Winfrey at tale med David Letterman. Hun brød sig ikke om hans sarkastiske stil. Men som det ses her, blev de to gode venner igen. Foto: Reuters
Vis mere

I samarbejde med FBI afslørede tv-stjernen nemlig i sidste øjeblik en plan om at kidnappe hans elskede søn Harry, der var bare fem år gammel. Det var en gartner og nogle andre ansatte hjemme hos Letterman-familien, der stod bag den ondsindede plan. Og David letterman var tydeligt rystet, da han delte sit mareridt med seerne.

Få år senere måtte Letterman - igen for åben skærm - indrømme, at han havde haft adskillige seksuelle forhold til kvindelige ansatte. Og endnu en gang spåede de amerikanske medier, at det var forbi for talkshowværten, der allerede på det tidspunkt fik små 230 millioner kroner i årsløn.

Men succesen fortsatte for den forhenværende vejrmand fra Indianapolis, der fra tid til anden stadig ringer til sin 94-årige mor Dorothy under tv-showet.

Og i et helt nyt interview med magasinet Rolling Stone indrømmer David Letterman, at han glæder sig til at gå på pension.

Tid til at fiske

Letterman indrømmer samtidig, at han stadig ikke er 100 procent sikker på, at han har taget den rigtige beslutning. Men alderen trykker - Lettermans egen far blev kun 56 år. Og tv-manden glæder sig til at bruge mere tid i staten Montana, hvor familien (Letterman selv, sønnen Harry og konen Regina) har en ranch.

Far og søn (nu 11 år) elsker at fiske. Konen elsker at ride. Og hvis de får hjemve efter Manhattan, så tager det ikke mange timer i privatfly.

Men hjemme i Ed Sullivan-studiet vil David Letterman blive savnet.

Både Jarl Friis-Mikkelsen og Michael Meyerheim mener, at afløser Stephen Colbert er et godt valg. Men ligesom millioner af andre fans fra hele verden vil de savne deres forbillede, David Letterman.

»David Letterman har aldrig mistet fatningen, uanset hvor vanvittigt hans gæster har opført sig. Og hans blanding af respekt og respektløshed er uden sidestykke,« siger Michael Meyerheim.

Og den amerikanske skuespiller og flittige gæst Tine Fay tilføjer ærgerligt:

»Efter David Letterman er der ikke nogen at være bange for. Alle de nye værter er så søde og venlige.«