Herover kan du se traileren til 'Sankt Bernhard Syndikatet'.

Radioværterne Frederik Cilius og Rasmus Bruun blev sendt til Kina uden andet end en fotograf, en polsk tolk og en stor, savlende sanktbernhardshund. Målet var at lave en hemmelig spillefilm om Vestens syn på Kina og omvendt, og undervejs oplevede de to prisvindende radioværter både angst, enormt vægttab og frygten for at havne i et kinesisk fængsel.

»Jeg tabte 15 kilo på de første 14 dage, og jeg havde det psykisk dårligt. Jeg spiste simpelthen ikke noget. Vi var under så stram en tidsplan, så jeg ville ikke lægge mig med madforgiftning. Jeg ville gerne have, de andre lige prøvede det først, for jeg har en sart mave. Jeg ville helst ikke ligge i en gyde med en fotograf og skide i bukserne – som du gjorde Rasmus,« forklarer Frederik Cilius tørt om det, der har været en mere end almindelig hård filmindspilning i Kina.

»Vi har virkelig hjulpet hinanden op, og Frederik hjalp mig da også gennem et angstanfald en dag,« tilføjer Rasmus Bruun, da BT møder de to over en omgang ganske ufarligt men højtbelagt smørrebrød på Restaurant Schønnemann I København – så langt fra Kina, som man næsten kan komme.

De to herrer er især kendt for ’Den korte weekendavis’ på Radio 24syv, og nu springer makkerparret også ud som filmskuespillere i mediechef, provokatør og filminstruktør Mads Brüggers første fiktionsfilm 'Sankt Bernhard Syndikatet’ om to gamle skolekammerater, der tager til Chongqing i Kina for at opdrætte og sælge sanktbernhardshunde på en tilsyneladende boomende marked.

Mads Brügger har tidligere lavet dokumentarfilm om Nordkorea i filmen ’Det røde kapel’ og det afrikanske diamantmarked i ’Ambassadøren’, og derfor rejste instruktøren ikke med til Kina, hvor filmen skulle laves uden det kinesiske styres vidende.

Frederik Cilius og Rasmus Bruun nyder en omgang portugisiske sardiner og grønlandske rejer i pyramide på restaurant Schønnemann i København. Under filmoptagelserne i Kina var de to knap så glade for maden, og Frederik Cilius tabte sig 15 kilo, da han ikke turde spise.
Frederik Cilius og Rasmus Bruun nyder en omgang portugisiske sardiner og grønlandske rejer i pyramide på restaurant Schønnemann i København. Under filmoptagelserne i Kina var de to knap så glade for maden, og Frederik Cilius tabte sig 15 kilo, da han ikke turde spise. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Snød kineserne

Derfor stod de uprøvede filmskuespillere Cilius og Bruun på stort set egen hånd i Chongqing, hvor filmen skulle i kassen på godt seks uger. De havde et løst manuskript med en overordnet handling, men derfra skulle alt improviseres  med hjælp fra kun få lokale skuespillere - resten af de kinesiske medvirkende vidste nemlig ikke, de var med i en dansk spillefilm.

Udover de pressede produktionsforhold i Kina skulle de to også forholde sig til det faktum, at de snød og bedragede størstedelen af de medvirkende, og det var heller ikke helt let i alle tilfælde.

»Vi havde det rigtig dårligt med det i forhold til Beyond, som spiller vores søde assistent og kæmpede dag ud og dag ind for at få det her firma op at køre. Vi fik aldrig fortalt hende ansigt til ansigt, at vi lavede en film, for vi var nødt til at komme ud af landet først for en sikkerheds skyld, før filmselskabet tog fat i hende. Men det ville vi meget gerne have gjort, det var virkelig hårdt at skulle snøre hende,« forklarer Rasmus Bruun.

»Der fik jeg sved på panden«

En anden kinesisk kvinde, Jenny, der ligeledes tror, hun agerer makkerparrets assistent, viste sig også pludselig at være en potentiel risiko.

»Vi spurgte hende, hvad hendes far lavede, og så svarede hun: ’He make weapon for government’. Så han havde simpelthen en våbenfabrik, der solgte til det kinesiske militær, og der fik jeg sved på panden og tænkte: Hvis det pludselig gik op for hende, hvad der skete her, så ringer hun til farmand,« fortæller Frederik Cilius.

Heldigvis anede Jenny aldrig uråd, men alligevel overmandede frygten en aften Frederik Cilius og Rasmus Bruun i en sådan grad, da deres polske tolk havde opsnappet, at politiet havde besøgt hotellet for at se alle udlændinges pas. Her overvejede de to skuespillere for alvor at tage i lufthavnen og forlade landet.

»Jeg havde det lidt stramt med det, for min kone havde født to måneder inden, så jeg havde en nyfødt dreng derhjemme, og ham ville jeg gerne hjem og se. Jeg var ikke bange for at få fingerneglene hevet af og pisket under fodsålerne, men jeg havde heller ikke lyst til at opdage, hvordan det er at være politisk fange i Kina,« fortæller Frederik Cilius.

Han og Rasmus Bruun endte dog med at blive i Kina og lave deres film færdig. Meget tyder dog på, at de to ikke kan se frem til en ferietur til Beijing i nær fremtid.

»Jeg tror ikke, vi kommer ind i Kina igen. Og det har jeg det helt fint med,« lyder det bestemt fra Frederik Cilius, der tager en bid af sine portugisiske sardiner.

»Jeg har det fint i Europa, der er masser af ting at se, og der er så smukt,« tilføjer Rasmus Bruun.

Sankt Bernhard Syndikatet har premiere landet over den 9. maj.