Det førte til adskillige overskrifter, da 31-årige tv-vært og skuespiller Christiane Schaumburg-Müller fortalte, at hun stoppede som vært for TV2's danseshow 'Vild med Dans'

Hun vil i stedet prøve kræfter med et job som vært og programudvikler hos SBS TV. Hun skal blandt andet være vært på Kanal5s nye program 'Det store datingshow'. Det vakte en del undren, men nu forklarer Christiane skiftet.

Hun kalder det en naturlig udvikling i tv-branchen, fortæller Tvtid.

loc

- Nu har jeg været tre år på 'Vild med dans', og jeg har brug for at prøve mig selv af som vært på andre måder også. Jeg skal jo være alene på gulvet nu, og det er megakrævende - for jeg har ikke længere nogen medvært at læne mig op af. Men jeg betragter det som en mulighed for at videreuddanne mig, siger hun til tvtid.

Christiane er netop vendt tilbage til det kolde forårsdanmark efter en 2,5 måneder lang bryllupsrejse med sin mand, rapperen Liam O'Connor (L.O.C.).

- Det var en fantastisk bryllupsrejse, som bød på alt det, jeg kunne drømme om. Jeg var især vild med New Zealand, som har alle former for natur og årstider på én gang, fortæller Christiane Schaumburg-Müller O'Connor til tvtid.