Nyhedsværten fandt knude i halsen under sidste års folketingsvalg.

TV 2 sætter en hel uge af til at sætte fokus på kræft. En række tv-værter vil i fællesskab sørge for, at seerne bliver oplyst om den frygtede sygdom, der rammer hver tredje dansker. 90 om dagen.

En af dem er nyhedsværten Cecilie Beck. Hun har ikke oplevet kræft i den nære familie, men hun har oplevet frygten på tætteste hold.

Det var midt under sidste års folketingsvalg, hun opdagede en knude i halsen. Men tidspunktet var dårligt for nyhedsværten, der pludselig havde fået rigtig meget at se til på arbejdet.

- Jeg tænkte, at det kan jeg simpelthen ikke nu. Jeg må fortrænge det. Det kan jeg første ’deale’ med, når valget er slut. Det var en rejse, jeg ikke havde overskud til at tage hul på. Jeg ville ikke kunne klare lægens bekymrede blik lige på det tidspunkt, siger Cecilie Beck.

Rasende på sig selv

Så hun ventede til valget var slut. I en hel uge måtte nyhedsværten forsøge at glemme truslen i halsen, som ikke plejede at være der. Og som hun vidste, kunne være et tegn på kræft.

- Jeg blev så sindssygt forskrækket. Jeg nåede at forklare mig selv, at det kan jo også være så meget andet. Jeg spolede hele internettet igennem for at finde alt, hvad der overhovedet var skrevet om kræft. Jeg gik fra at tænke, at det nok ikke var noget til at tænke: ’Men Gud, hvad nu hvis?’. Det var en forfærdelig følelsesmæssig rutsjebanetur. Det var så angstfyldt, siger Cecilie Beck.

Hun nåede også at blive fyldt med vrede. Mest rettet mod sig selv. For en knude i halsen kunne være tegn på lungekræft, og Cecilie Beck havde jo røget engang.

- jeg blev så rasende på mig selv, over at jeg havde kunnet være så dum, mindes nyhedsværten.

Da valget og den pressede periode var slut, fik Cecilie Beck røntgenfotograferet sine lunger. Og så gik der endnu en uge med ulidelig ventetid.

- Det var en lang uge. Jeg nåede lige at få vendt tilværelsen. Et par gange. Det meste af tiden havde jeg det ok, men i de sidste 20 pct. tænkte jeg på, hvad der skulle ske med mine børn. Hvordan skal jeg sige det til dem? Skal de bruge timer og atter timer af deres barndom på et hospital og se mig visne bort? Hvem skal drage den moderlige omsorg, hvis jeg forsvinder? Det var nogle tunge tanker, siger nyhedsværten, der snakkede meget med sin mand i den periode.

Det man frygter mest

Hun er gift med udenrigskorrespondenten Rasmus Tantholdt, der har en otte-årig søn, og er selv mor til to piger på 10 og 15. Men selvom hun endnu ikke kunne vide, om knuden var ondartet, følte hun ikke, det var fair at forsøge at holde en facade foran børnene.

- Jeg fortalte mine børn, at jeg var til nogle undersøgelser, fordi jeg havde en mærkelig knude. Jeg sagde til dem, at lægen var sikker på, at det ikke var farligt. Men jeg snakkede med dem om det. Jeg synes ikke, man skal skjule den slags for børn. De er nødt til at vide, at sygdom og død også er en del af livet, og det kan ramme os allesammen. Men der var heldigvis ikke noget, siger den 42-årige studievært og tilføjer med et forsigtigt smil:

- Ikke der.

Det er ikke første gang, en pludselig forandring i kroppen, har fået hjertet og angsten til at galopere. For fem år siden fandt hun en knude i sit bryst, og hun er hele tiden opmærksom på, om der er en lille knop eller plet, der ikke plejer at være der.

- Men jeg er ikke bange nu og her. Men det er da noget, der lurer. Det er noget af det, man frygter allermest, fordi det er sådan en sort snigende sygdom, der kan angribe, uden man ser det.