Den 23. juni fik ‘De unge mødre’-stjernen Camilla Framnes og kæresten Kevin deres første fælles barn. Indtil nu har sønnens navn været en hemmelighed blandt familien, men i dag er hans navn blev offentliggjort.

Det skete i Gug Kirke, hvor Realityportalen.dk var med til barnedåben, og her kom det frem, at barnets navn er Victor Axel Framnes Larsen. Og det er et navn, som Kevin har valgt.

LÆS OGSÅ: Ung mor til otte jubler: Jeg skal giftes

»Kevin har altid haft et ønske om at få en dreng, som skulle hedde Viktor. Heldigvis kunne jeg også rigtig godt lide navnet, men jeg havde et ønske om, at det blev Victor med C i stedet for K«, afslører Camilla overfor Realityportalen.dk og fortsætter:

»Så det var jo bare med at vente på at møde ham og så håbe på, at han så også lignede en Victor. Og det gjorde han bestemt! Victors brødre elsker også navnet, men de kalder ham dog stadig tit for ‘Lillebror’, fordi vi kaldte ham det hele graviditeten. Så de skal lige vænne sig til, at han har fået et navn«.

Camilla er i forvejen mor til drengene Oliver og Sebastian, mens Kevin er far til datteren Amalie.

Se billeder af Camilla, Victor og resten af familien i artiklen på Realityportalen.

LÆS OGSÅ: SE DE DEJLIGE BILLEDER: Camilla Framnes viser sønnen frem

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes’ nyfødte søn kæmper med sygdom

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindeligt publiceret på Realityportalen.dk