’The Imitation Game’ er én af den slags sjældne biografoplevelser, hvor man efter endt forestilling blot sidder og stirrer på rulleteksterne, mens filmfortryllelsen langsomt hæves.
Ikke alene er skuespillet så godt, at man som tilskuer helt glemmer, at det er en film, man ser. Historien om matematikgeniet og krigshelten Alan Turing, der ved at bryde tyskernes Enigma-kommunikationskode var med til at besejre nazisterne (pludselig vidste de allierede, hvor hvert nyt angreb ville finde sted), er nemlig så velskrevet og velinstrueret, at dette Oscar-nominerede mesterværk fungerer både som historisk dokument, et dybt og lærerigt menneskeligt drama samt som to timers suveræn biografunderholdning.
Læs også:
I hovedrollen som den trods alt sympatiske, men også lidt sære og menneskesky Turing gør engelske Benedict (’Sherlock’) Cumberbatch det umiddelbart umulige ved at være bedre end nogensinde før. Og han får feljfrit og inspirerende modspil af Keira Knightly, der hermed sætter ny rekord for, hvad en smuk Hollywood-darling kan og tør.
Og for at få dette oplæg til at gå op i en højere enhed er Knightly og Cumberbatch omgivet af tilsvarende talentfulde og veloplagte skuespillere, der med hver sin inspirerede indsats fuldender filmcirklen, som vi nu forkæles med.
Filmen begynder i 1952, hvor homoseksuelle Alan Turing anholdes for det, englænderne dengang kaldte ’grov uanstændighed’.
Læs også:
Helt op til 1967 var homoseksualitet nemlig forbudt i ’gode’ gamle England. Betjenten, der anholder Turing, fortryder hurtigt sin gerning - han troede, at Turing var russisk spion. Men den tragiske proces er indledt, og før fælden klapper og den chokerende straf falder, fortæller Turing sin fantastiske historie til sin måbende ’bøddel’.
I 1941 bliver Alan Turing sammen med andre unge genier hyret af det britiske forsvar. Deres tophemmelige mission er at bryde den ’ubrydelige’ kode, som både englændere og amerikanere ellers for længst har opgivet.
Hver aften ved midnat nulstiller nazisterne deres Enigma-maskine. I samme sekund nulstilles også gruppens hårde arbejde og de må begynde forfra. Og derfor indser Alan Turing snart, at ’kun en maskine kan besejre en maskine’.
Forrygende finale
Det vanvittige teknologiske monster, som Turing nu går i gang med at konstruere, vækker mildest talt mistillid iblandt hans overordnede, der snart mister tålmodigheden og vil lukke projektet.
Læs også:
Heldigvis er gruppen af unge mænd og én kvinde (Keira Knightly) begyndt at få øjnene op for Turings geni. De forsvarer deres chef. Og snart er banen kridtet op til en forrygende finale, hvor Enigma-kapløbet kun er en del af dramaet.
Med til historien hører det også, at Turings maskine senere skulle lægge grunden til nutidens computerteknik. Men den ensomme englænders geni blev underkendt, og filmens slutning er på én gang tragisk og dybt rørende.
