Som en éndimensional version af Jason Bourne brager den nyeste læderhals Mitch Rapp af sted i ’American Assassin’.

Det er Dylan O’Brian, der fik sit gennembrud i teen-filmen ’The Maze Runner’, der spiller supersoldaten uden samvittighed. Eks-’Batman’ Michael Keaton giver den brutalt og godt som Rapps nådesløse læremester Stan Hurley. Og Michael Cuesta, der er en af folkene bag serien ’Homeland’, instruerer.

Derfor er den tekniske kvalitet i top. Og skuespillet er der heller ikke noget i vejen med.

Problemet er bare, at man hurtigt bliver ret ligeglad med, hvad der egentlig sker med drengene og pigerne på lærredet.

I modsætning til især de første ’Bourne’-film formår Michael Cuesta nemlig ikke rigtig at menneskeliggøre sine karakterer. Og store dele af ’American Assassin’ minder lidt for meget om et computerspil, hvor overfladen skinner, men baggrunden mangler.

Og denne fornemmelse af følelsesløshed begynder tidligt.

Vildt voldelig

Således indledes ’American Assassin’ med følgende optrin:

Romantiske Mitch Rapp frier til sin smukke kæreste på en ligeledes smuk strand i Ibiza. Mens Mitch henter nogle drinks i baren, angriber vanvittige radikale terrorister de uskyldige strandturister. Kæresten er selvfølgelig blandt ofrene i denne massakre, der får begyndelsen af ’Saving Private Ryan’ til at ligne en uskyldig børnebog. Og når vi små to år senere møder vores ’helt’, er han ikke længere den samme.

I romantikerens sted har vi nu en hæmningsløs dræbermaskine, der tænker på hævn 24 timer i døgnet. Og det er her, supersadisten Michael Keaton gør sin entré.

I CIA-regi forvandles Mitch Rapp snart til superdræber nummer ét. Det går først ud over både mænd og kvinder, der tydeligvis fortjener at blive nakket. Og til sidst får vores ’helt’ selvfølgelig chancen den ultimative hævn … og samtidig redde hele verden.