For første gang kan B.T. afsløre indholdet af kontrakterne, som TV3 tegner med reality-deltagere, der i juridisk forstand bliver de store tabere.

Deltagerne i TV3s reality-succes Paradise Hotel bliver holdt i et jerngreb, efter de er kommet hjem fra Mexico. TV-stationen kan blandt andet lukke munden på de unge mennesker og nægte dem at tjene penge på deres nyvundne kendis-status. Og det kan koste deltagerne flere hundrede tusind kroner at bryde aftalerne.

Det fremgår af de kontrakter, som TV3 og produktionsselskabet Mastiff skriver med deltagerne, der skriver under og først bagefter finder ud af konsekvenserne. Lysten til at deltage i det populære program overvinder fornuften, forklarer en deltager, som B.T. har talt med.

FAKTA: Her er Paradise-stjernernes slave-kontrakter

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

B.T. er kommet i besiddelse af en deltagerkontrakt, der er flere år gammel, men deltageren Melissa Nielsen fra 2010-udgaven af Paradise Hotel genkender de centrale punkter. Advokat Henrik Karl Nielsen fra Norsker & Co.

Advokaten har gennemgået de punkter, som de unge deltagere binder sig til. Og han advarer nu mod at skrive under på disse kontrakter, der er formuleret således, at hvis der opstår tvister, vil det altid falde ud til tv-stationens fordel.

- Du har nogle unge mennesker, som gerne vil være kendte, og så bliver de bundet op på benhårde kontrakter, der drejer sig om at skaffe mest mulig indtægt til et tv-selskab. Det er absurd, for det er blot 18-årige unge, der tror, de skal ud og have det sjovt. Jeg tror ikke, at de er klar over, hvad de egentlig skriver under på, og pludselig har de solgt deres identitet og deres ytringsfrihed, siger Henrik Karl Nielsen.

SE BILLEDERNE: Paradise-deltagere drikker igennem i Sunny Beach

SE BILLEDERNE: Vild nattefest efter Paradise-finale

Helt grundlæggende kan TV3 og produktionsselskabet gøre, som de vil, uden at deltageren har mulighed for at komme med indsigelser. Deltageren har pligter. Tv-stationen har rettigheder.

- Jeg vil ikke anbefale nogen at skrive under på det her. Det mest problematiske er, at de unge stiller sig selv en masse til rådighed, men ingen penge får for det. Det er simpelthen uetisk, siger Henrik Karl Nielsen.

Læs med når B.T. søndag afslører indholdet af de kontrakter, som deltagerne skriver under på

Har du deltaget i et reality-program, og føler du dig uretfærdigt behandlet, så send os en kommentar med dine erfaringer til ksv@bt.dk

Andre læser også