'Game Night'

Komedie

Det kan godt, at den amerikanske komedie 'Game Night' kører lidt på rutinen.

Men rutine kan også godt være en godt ting.

Således ved manuskriptforfatter Mark Parez og instruktør John Francis Daley præcis, hvad de gør - ingen svinkeærinder og ingen anvorlige fejltrin. Og skuespillere som Michael C. Hall, Kyle Chandler, Jason Bateman og Rachel McAdams nyder tydeligvis det vanvittige manuskript og totalt tossede oplæg.

Sidstnævnte Bateman og McAdams spiller det unge, velfungerende omend lidt satte par, Max og Annie.

For at sætte lidt fut i fejemøget og krydre hverdagen, arrangerer de en spilleaften sammen med vennerne, andre satte par.

Max' charmerende men også lidt mere end almindeligt uadfarne bror Brooks sætter et såkaldt mord-mysterie-rollespil på benene.

Mens Brormand Brooks er ved at forklare reglerne foran de velopdragne par, bliver han imidlertid slået i gulvet og kidnppet af nogle ualmindeligt gustne typer. Og så går den vilde jagt på forbryderne.

Langtsomt går det selvfølgelig op for Max, Annie og de andre forstadstyper, at rollespillet måske slet ikke er rollespil.

Og mens panikken breder sig og vanviden tager til, bliver 'Game Night' mere og mere underholdende.

Det hele er selvfølgelig fuldstændigt urealistisk og overdrevet. Men de vanvittige optrin kombineret med skuespillernes realistisk voksende vantro, gør 'Game Night' til en befriende og uforpligtende fornøjelse.