Der kunne endda være kommet en fin lille halvtimes novellefilm ud af affæren om to veninder, der finder ud af at dele den enes kæreste. Men at strække det mikroskopiske trekantsdrama til en tre gange så lang spillefilm har historien slet ikke tyngde til.
De første 40 minutter går med at få impulsive Maria (Maria Cordsen) flyttet ind hos sexologistuderende Siff (Siff Lundgreen) og kæresten Lucas (Lucas Alexander). De sidste 40 med at dele ham i praksis, efter en fin kalender med klistermærker, så vi kan se, hvornår han skal knalde med hvem.
Monotonien slider dog hurtigt charmen af den lille pudsighed. Her er ingen ide om, hvor historien skal tage os hen, hvilket ellers er alfa omega, når man arbejder med improvisation. Her er intet temposkift, ingen udvikling i karaktererne, og udover hyppigt bare bryster er her ikke udsigt til andet end savsmuldstapet. Det er virkelig kedeligt.
Og ærgerligt, for Siff, Maria og Luacs spiller egentligt meget fint i filmens naturalistiske tone, men de er som musikere med bare én akkord. Ikke helt nok til, at de kan få en stjerne hver, men så er det jo heldigt, at de er vant til at dele.
