Urimelighederne hober sig op i 'Forbrydelsen', der sendte Borch fra kanen til fedtefadet

Af Niels Lind Larsen, nll@bt.dk

Så skete det: Sara Lund smed klunset og røg i kanen med Borch. Lad os håbe, det var bedre for dem, end det var for os, for efter sidste uges optur var det småt med klimaksene i aftenens afsnit.

Den politiske historie er ved blive helt fjollet. Det kan godt være, at Christiansborg er en børnehave, men alligevel. Først står vores statsminister og kløver brænde, fordi han har opgivet at lede landet. Et døgn efter står lillebror Kristoffer og bygger legehus. Nu har statsministeren ombestemt sig, men så er lillebror blevet sur og vil ikke lege med. Et par timer senere står han så alligevel i statsministeriet, men så er statsministeren tøsefornærmet. Vorherrebevares. Og hvor havde Kristoffer lige støvet den belejligt langørede embedsmand op?

Så gik det trods alt bedre hos politiet, hvor instruktør Natasha Arthy fik skabt en fin ping-pong mellem Lund og Borch, der kørte parløb med hver deres dagsorden. Borch fulgte kidnappersporet, mens Lund, der for et halvt døgn siden var sønderknust over Emilies død, nu kun interesserede sig for den gamle sag.

Den rollefordeling havde en pointe, men skal vi virkelig have bragt Lunds makker i fedtefadet endnu engang? Den historie fik vi i sidste sæson.

Og det giver jo ingen mening.

Et skidt stykke arbejde

Borch har hele tiden holdt liv i sagen. Det var ham, der trak Lund ind i den, da hun hellere ville fejre jubilæum. Ham, der gjorde opmærksom på, at Zeuthen kunne være uskyldig, og ham, der trak Lund tilbage på sporet igen i sidste uge.

Det kan han selvfølgelig have sine grunde til, men hvis han forsøger at dække over PETs eller sin egen involvering i Louises mordsag, så gør han et rigtigt skidt stykke arbejde. Og hvis hans indblanding har en fornuftig forklaring, hvorfor har han så ikke fortalt om det før? Vi snakker trods alt om kidnapningen af Danmarks rigeste datter - en sag, der er ved at vælte regeringen.

Og endelig, hvis PET virkelig har været indblandet i den gamle sag, hvorfor har vores ellers så knivskarpe kidnapper, så ikke fundet ud af det? Skulle man ikke tro, vicestatsadvokaten ville have røbet det for at redde sin hals?

Forbrydelsens akilleshæl


Vi er med andre ord tilbage ved Forbrydelsens akilleshæl gennem alle tre sæsoner: Det er knaldgodt tv-håndværk afsnit for afsnit, men det er mere end tvivlsomt manuskriptarbejde i den fulde sammenhæng.

Ikke at det er værre i år end tidligere, men det er ærgerligt, at det ikke er blevet bedre. At hovedforfatter Søren Sveistrup tilsyneladende stadig ikke tager seerne alvorligt, men spiser os af med et plot, hvor personernes handlinger ikke hænger sammen.

Vi kan endnu nå at blive overraskede, men indtil videre får urimelighederne atter lov at blafre i vinden, mens Lund og vores nye skurk, sweater-duskeren Borch, må sidde indelåst sammen i et fiskerskur til næste søndag.

Sådan går det, når man gang efter gang efter gang ankommer til et gerningssted få sekunder efter kidnapperen.

Forbrydelsen III (6:10)
DR1 søndag