'Wonder' - 4 ud af 6 stjerner

Kritikken af, at rollen som Auggie skulle spilles af en dreng med et ’normalt’ ansigt, bliver gjort til skamme efter Jacob Tremblays (’Room’) præstation i filmatiseringen af R.J. Palacios bestseller fra 2012.

Når alle stirrer mærkeligt på en og nogle endda mobber, så er det godt at have en god fantasi. 'Wonder' er baseret på  R.J. Palacios bestseller fra 2012. Foto: Nordisk Film
Når alle stirrer mærkeligt på en og nogle endda mobber, så er det godt at have en god fantasi. 'Wonder' er baseret på  R.J. Palacios bestseller fra 2012. Foto: Nordisk Film
Vis mere

Vi møder 10-årige Auggie Pullman, som er født med en genetisk sygdom, der selv efter 27 operationer gør hans ansigt deformt. Efter års hjemmeundervisning af sin mor (Julia Roberts), skal han begynde i skole med andre børn. Så den ellers glade videnskabs-, rumfarts-, og ’Star Wars’-passionerede knægt – som helst bærer sin astronauthjelm – skal forlade de trygge rammer i familiens lækre brownstone-hus i Brooklyn.

Vi er med, når Auggie bliver mobbet, finder sin første ven og på sin yndlingsdag, halloween (hvor ingen kigger på ham og han bare kan hilse på alle) skuffes af sin nye ven.

Familien Pullman: Owen Wilson som far Nate, Julia Roberts spiller mor Isabel, bagved ses storesøster Via (Izabela Vidovic) sammen med hunden Daisy og i midsten har vi 10-årige Auggie, spillet af Jacob Tremblay. Foto: Nordisk Film

Og selvom Auggie er solen, familiens verden drejer om, får vi også indblik i søster Vias – til tider ensomme – liv i skyggen af sin lillebror og sygdom.

I rollen som Auggies far ses en charmerende Owen Wilson, storesøster Via (Olivia) spilles fint af Izabela Vidovic og Julia Roberts er som altid dejlig som moderen Isabel, der også skal give slip, samt finde sig selv og karrieren igen efter hjemmeundervisningsårerne. Men Noah Jupe som spiller vennen Jack Will, skal klart fremhæves, for han er virkelig god.

10-årige Auggie møder endelig en ven i skolen. Begge drenge spilles virklig godt af Jacob Tremblay (Auggie) og Noah Jupe (vennen Jack Will). Foto: Nordisk Film
10-årige Auggie møder endelig en ven i skolen. Begge drenge spilles virklig godt af Jacob Tremblay (Auggie) og Noah Jupe (vennen Jack Will). Foto: Nordisk Film
Vis mere

Instruktør Stephen Chbosky ('The Perks of Being a Wallflower') har lavet en sød, rørende og godt spillet feelgood-movie om venskab, vedholdenhed og venlighed. Der indimellem bliver MEGET amerikansk og en kende opkørt, men alligevel vinder.

4 ud af 6 stjerner
'Wonder', drama, USA, 2017.
Instruktion: Stephen Chbosky.
Baseret på bog af R.J. Palacio.
Premiere over hele landet.
Se trailer: