Orker man at høre mere om Olof Palme? Ja, i hvert fald når han levendegøres som i denne spritnye svenske dokumentarfilm, der har været en dundersucces på den anden side af Øresund.

Det er 26 år siden, Palme blev skudt på åben gade i Stockholm, og det er ikke fordi, det har skortet på opmærksomhed siden. Men mordet har skygget for billedet af mennesket bag, og det råder ’Palme’ bod på.

Nedtur og legende

Den bruger ikke ét ord på konspirationsteorier, men fortæller i stedet om overklassedrengen fra Östermalm, der viste sig at have en enestående retorisk og politisk begavelse. Måske den mest intelligente svenske politiker nogensinde, siger flere af de efterladte kolleger i filmen, der viser, hvordan den unge Olof blev ansat i statsministeriet og hurtigt voksede op gennem ministeriet og socialdemokratiet, til han selv overtog begge dele som ny regeringsleder i 1969.

Historien om Palme er også historien om Sverige, der i Palmes regeringsperiode gik fra fede tider med volvo, villa og lønstigninger på 30 procent til arbejdsløshed, pampervælde og atomkraft.

Utilfredsheden voksede i foregangslandet, og nogen landsfader blev Olof Palme aldrig. Men det er slående at se, i hvor høj grad han var en mand med sine meningers mod.

Demokratisk ikon

Båret af en passion for social lighed og retfærdighed, der fik demokraten til at lægge sig ud med USA i sin kritik af Vietnamkrigen, mødes med Yassir Arafat og kæmpe mod apartheid i Sydafrika. Der er ikke noget at sige til, at ’Palme’ er den største filmsucces i Sverige i år.

For selv om den bestemt ikke tegner noget lyserødt portræt af hverken Palme eller hans folk, så er det en film, vort broderfolk kan ranke sig ved. Tænke sig at have sådan et demokratisk ikon at læne sig op ad i en tid, hvor politikerne synes hundeangste for at mene noget som helst.

'Palme', Dokumentar, Sverige

Fem stjerner