»Arvingerne II« (2:7)
DR 1 søndag kl. 20.00

Er ’Arvingerne’ den danske ’Dallas’? Tja, er man gammel nok til at huske den fuldamerikanske familiesaga, ligger sammenligningen lige for. ’Arvingerne’ er bygget op over samme læst, med Grønnegård som stand-in for ranchen Southfork, og som JR og Bobby fulgte os op gennem 80erne, vil også ’Arvingerne’ kunne fortsætte i uendeligt mange sæsoner, så længe man kan finde på nye skærmydsler, intriger og sidespring i familiekredsen.

På den anden side emmer Maya Ilsøes søndagsserie af en kvalitet, der hæver den over sæbeoperaen. Der er et nærvær og en tilstedeværelse i scenerne, som rækker langt ud over de fleste tv-seriers skøjten gennem kulisserne. Og der er en pålidelighed i karaktererne og en intensitet i deres samspil, som fungerer skarpt i nuet, men næppe kan holde til at blive trukket ud i sæson efter sæson.

Det er her mellem formen og indholdet, Ilsøe og hendes følge af forfattere og instruktører skal forsøge at holde balancen. På den ene side skal de bevare troværdigheden, og på den anden skal de hele tiden sikre drama nok til at bringe alle karaktererne fremad.

En stor, hyggelig fornøjelse

Det meste af tiden lykkes det stadig med overbevisning, især når serien gearer helt ned i hverdagsscenerne. ’Det er så hyggeligt,’ udbrød Thomas i aftenens afsnit efter at have opfundet sprinkleranlæg med Signe, og det var præcis, hvad det var.

Læs også:

Jesper Christensen er en stor, hyggelig fornøjelse som den gamle flipper. Man tror på, at han bor og lever med myremusik, kobjælder og en joint i kæften i skurvognen på Grønnegård, og også Marie Bach Hansen stråler stærkest som Signe, når dramaet er mindst.

Hysteriske Gro

På den anden side bliver det for hysterisk, når Gro smider alt, hvad hun har i hænderne, midt i en konference på Statens Museum for Kunst for at komme Emil til undsætning. Han har siddet mere end et år i Thailand, så han kunne nok vente en time til. Og selv om Carsten Bjørnlund er dejligt sårbar som bryske Frederik, er han ved at køre lidt fast i sin bitterhed over Solveigs og Emils engangs-affære. Der må være mere i hans liv. Ellers ender han med at glide fra at være et menneske til at blive en type, der repræsenterer et bestemt sæt følelser.

Men lad os nu se, når de alle vender hjem fra ferieparadiset.

Læs også:

Anden omgang af ’Arvingerne’ er kommet flot af sted. Der er allerede masser af drama til at fylde vinteren ud, så spørgsmålet er snarere, om karaktererne kan følge med? Og det er så måske den egentlige spænding her i anden sæson: om vi stadig holder af Sunshine, Gro, Frederik, Solveig, Emil, Thomas, Lone, Melody og alle de andre, når kunstsvindel, fallit og forældreret er afgjort? Om karakterdramaet vinder, eller sæbeoperaen tager over?