Amalie vender tilbage til tv-skærmen

Om fem måneder skal Amalie Szigethy føde sit og kæresten Mikkel Skelskovs første barn. Parret, der venter en pige, bliver, som tidligere afsløret af Realityportalen.dk, fulgt af et tv-hold. Og nu kan HER&NU fortælle, at optagelserne skal bruges til et nyt realityshow på TV3 med titlen »Amalie vender tilbage«.

LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg knaldet af politiet

Ligesom »Amalies verden« følger man i udsendelserne den nu 24-årige realitystjernes hverdag. Programmet kommer i løbet af foråret.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham i top-10 på verdens vigtigste hitliste

Siden Amalie tonede frem på skærmene i »Paradise Hotel« i 2010, har hun optrådt i flere programmer som »Divaer i junglen«, »Et ton cash« og »Luksusfælden«. Senest kunne seerne i sidste måned opleve hende i »Dit hjem i vores hænder«.

Denne artikel blev oprindeligt bragt hos Her og Nu.