Det populære DR1 program 'Gift ved første blik' viser i denne uge parrenes tredje uge som ægtefolk. Om kun to uger skal parrene vælge, om de skal blive sammen, eller om de skal skilles.
Men parret Pernille Jakobsen og Allan Fehrs har allerede i tredje uge valgt, at de ikke skal fortsætte som ægtefolk, når eksperimentet når sin ende.
»Vi sagde bare at ægtefolk, er ikke det, vi skal være, når det her slutter. Så det er ikke, fordi vi gav op på eksperimentet. Man kan sige, vi droppede præmissen, for vi ville ikke bare sidde hver dag og lyve i de mange interviews, og det er der ikke nogen af os, der kan finde ud af at sidde og lyve om, det ville være super mærkeligt«, fortæller Pernille Jakobsen.
Selvom Pernille Jakobsen og Allan Fehrs allerede i uge tre beslutter, at de ikke skal leve sammen som ægtefolk, havde de på det tidspunkt alligevel ikke droppet ideen om at blive kærester. Allan fortæller, at grunden til, at de vælger at melde ud omkring deres forhold, er for at få lidt ro tilbage på deres forhold.
»Vi gør det for at give det lidt ro, vi har jo haft mange tanker, om hvad der i bund og grund forventes af os. Det kan man ikke sådan finde ud af bare ved at se lidt til de andre sæsoner. Vi har gået og tænkt over, om man nu gør tingene rigtigt. Og for os, falder det meget naturligt, at vi undervejs tager det stille og roligt«, siger Allan til BT.
Kærligheden blev dræbt af logistikken
Beslutningen kommer efter kampen mod kilometerne og den manglende gnist. Allan er bosat i Sønderborg, og Pernille bor i Aarhus.
Begge beskriver, hvordan det åbenlyst er et problem for dem, at få logistikken til at gå op, når der er 200 kilometer imellem dem, og arbejdstiderne svinger fra dag til dag.
Pernille, da du meldte dig til programmet, vidste du da ikke, at det ville blive en udfordring at få det hele til at gå op?
»Selvfølgelig, jeg havde bare ikke drømt om, at der skulle være 200 kilometer mellem os, og én der også havde et fuldtidsjob. Eksperterne ved jo godt, at jeg har skæve arbejdstider med døgnvagter, så det er det med at få enderne til at nå sammen. Det er bare helt vildt svært. Jeg havde ikke regnet med, at jeg blev matchet op med en i min opgang, jeg vidste godt, at en vis afstand selvfølgelig var en mulighed. Men jeg tænkte bare, at eksperterne ville tænke, at det her eksperiment rent faktisk skulle lykkes«.
Allan forklarer også, at en af årsagerne til, at afstanden blev så stort et problem for parret, var, at der manglede en gnist mellem de to.
»Naturligheden i at ville fragte sig selv rigtig langt, eller kunne fragte sig selv rigtig langt, den drukner ikke i praktik, når forelskelsen er der. Og når man er nået dertil, så har vi gjort alt, vi ligesom har fundet muligt. Skubbet alle de ting, vi plejede at lave, og skubbet lidt til venner, familie og arbejde. For mig, der faldt hele processen lidt på et dumt tidspunkt i august og september, og på det tidspunkt var jeg ansat i skolevæsenet, så det er ligesom der, vi har mest travlt«, siger Allan.
Men forventede du, at det var en, der boede tættere på dig?
»Det kan man sige, at jeg håbede på. Fordi jeg vidste godt, og det tror jeg at enhver ville være klar over, at en afstand på et par 100 kilometer, den gør udfordringerne væsentlige. Og det havde været rart, hvis vi havde været lidt tættere på hinanden, det havde givet os lidt mere tid i hvert fald«, svarer Allan.
Selvom der var en stor fysisk afstand mellem de to, så oplevede de heller ikke den forelskelse, som de begge havde håbet på.
»Hvis man havde forelskelsen, eller kæreste-gnisten, så kørte jeg også glædeligt de der 200 kilometer ned for at være sammen med Allan kl. 01.00 om natten for at køre til Aarhus igen kl. 05.30 næste morgen«, fortæller Pernille Jakobsen.
Parret er stadig med i de kommende programmer og forklarer, at udmeldingen om deres kommende skilsmisse er med til at give dem lidt plads til at finde ud af, hvordan deres forhold i fremtiden skal være.
