I den nye Johnny English film spiller hun chef for MI7. Men Gillian Anderson har større ambitioner!

- Det var ret sjovt at være på den anden side af skrivebordet. Men det var også en lidt mærkelig ting for mig at spille chef. For selvom jeg måske virker ret 'bossy', føler jeg ikke nødvendigvis, at jeg kunne være én, griner Gillian Anderson, da bt.dk møder hende i London i forbindelse med premieren på den nye komedie 'Johnny English - Født på ny', som har har premiere på torsdag.

I den er Gillian Anderson - måske bedre kendt som agent Scully fra 'X-Files' - nemlig chef for MI7 og dermed den kiksede agent Johnny Atkinson.

- Så at være chefen over alle i MI7, er interessant nok at spille. Men en smule forvirrende. For i virkeligheden er jeg jo bare mor til to, et mega familiemenneske, siger 43-årige Gillian Anderson, som de sidste mange år har været bosat i London med sin familie og været flittig gæst på byens skrå brædder.
 
- Det her er første gang siden 'X-files', at jeg har sagt ja til at spille agent i. For det er og har været frustrerende hænge så meget fast i rollen som Dana Scully. Og derfor har jeg bevidst valgt mange roller fra, fortæller Hollywoodstjernen.

Men nu hvor hun har fået taget hul på den byld med sin rolle i agentfilmen 'Johnny English' og føler sig enormt engelsk, kunne man måske ligefrem forestille sig, at hun også kunne tænke sig at være med i det ypperste og mest engelske indenfor genren, en James Bond film?

- Åh det ville jeg elske, griner hun.

- Men det skulle altså ikke som en Bond babe eller andet tilbehør. Så vil jeg være Jane Bond! siger Gillian Anderson med et smil.

Og nu hvor der er gået et passende antal år, vil hun da heller ikke afvise, at hun kunne finde på at vende tilbage til rollen som agent Scully.

- Vi snakker jævnligt om det og hvis historien er god nok, er jeg på. Men kun hvis det bliver en film. Jeg vil ikke spille med i en serie igen! understreger hun.

Dertil nyder hun nemlig sit privatliv alt for meget.

Og det ville gå i fløjten, hvis jeg lavede tv igen. Som det er nu, er det perfekt. For jeg kan være i fred. Jeg bor ikke i Notting Hill, går normalt ikke til premierer, vil hellere være sammen med min familie.
 
- Oveni det er jeg ikke gift med en der er kendt. Og det betyder også utrolig meget i forhold til pressens interesse, mener Gillian Anderson.