’Aftenshowet' s veteran, Puk Elgaard, får ikke bare en masse nye kolleger. ’Aftenshowet’ får også strammet masken.

- Aftensshowet skal stadig være godt selskab efter en arbejdsdag, men der skal være mere journalistisk tyngde. Vi skal ikke bare have kendte i studiet, fordi de er kendte. De skal også have en god historie. For nylig sagde vi f. eks. nej tak til et interview med Kylie Minogue, siger DR1-chef Lotte Lindegaard.

Kylie Minogue indtager Herning

’Aftensshowet’ skal i højere grad kunne stille om til aktuelle begivenheder, som f. eks. når der falder dom i Brønderslev-sagen, men der skal dog stadig være plads til at kigge på campingvogne, forsikrer Lotte Lindegaard.

Sexet sci-fi

Lige nu er der travlhed med at få værtskabalen til at gå op, efter at 'Kontant’-værten Kåre Quist fortrød. Sisse Fisker er gået på barselsorlov med sit andet barn, og Louise Wolff er ude for at lave nye afsnit af ’Sporløs’.

Plads til at fortryde

- Der skal være plads i DR til at fortryde og ’Kontant’ er så meget Kåre Quist. Han har spillet en kæmperolle i udviklingen af det program, så jeg forstår ham godt. Vi er i gang med at finde en anden vært, for der er brug for et ret stort hold værter til showet, der sender hele sommeren. Vi har heldigvis rigtig mange, dejlige vikarer, vi kan trække på, som Jens Blauenfeldt, Krede fra radioen og Abdel Mamoud fra DR Update.

Rie Helmer fra TV2/Lorry er lige startet som vært, og til august dukker Morten Ankerdal fra TV2/Sporten som vært på ’Aftenshowet’.