Skyer, bølger, vulkanudbrud - 'The Tree of Life' er en stor æstetisk oplevelse, men snubler over sin egentlige historie: drengen Jacks tab af uskyld i en amerikansk middelklassefamilie i 1950'erne.

Hans far (Brad Pitt) er kærlig det ene øjeblik, det næste tugter han med kadaverdisciplin. Jacks forhold til sin yngre bror og sin vidunderlige mor (Jessica Chastain) er filmet ugeblad - bare bedre, fordi skuespillerne er fremragende.

Men alt for tit udskiftes familien med det ydre rum, med mikroskopisk alge-liv og - gudhjælpemig - dinosaurer a la 'Avatar'. Det er som at zappe mellem to tvkanaler - hvoraf den bedste er som 'Discovery'.