Der er juleguirlander og adventslys, men ellers er TV2´s nye julekalender »Juleønsket« støvsuget for nissemænd og julemænd.

I år er det nemlig engle, der skal redde julen for pigen Julie, 12, der er hovedpersonen i årets julekalender på TV2.

Julia spilles af Olivia Hillingsøe, der er barnebarn af tidligere general Kjeld Hillingsøe og niece til skuespilleren Ellen Hillingsøe.

Hun er allerede vant til at stå på en scene fra roller på Eventyrteatret og fundet ved casting. Ved sin side har hun Helmer Solberg, 12,  fra Det ny Teaters musical »Billy Elliot«, som hun tidligere har spillet teater med, mens Jonathan Lindinger, 13, får sin tv-debut som engleaspiranten Rafi.

De har været igang siden marts, hvor optagelserne startede på en skole i Nyborg på Østfyn, der danner rammen om årets julekalenderfortælling. Det har betydet to måneders fri fra skole for de tre.

Nu nærmer den sidste optagedag sig, og her er Cosmo Film og instruktøren Carsten Myllerup rykket ind i en nedlagt kontorlænge på den nedlagte flyvestation i Værløse.

Dagens scene foregår i en nedlagt færgegrill med en meget ung Dronning Margrethe og prins Henrik på væggen og udstoppede måger, der hænger ned fra loftet.

»Det har bare været så sjovt og hyggeligt. Men det er ingen dans på roser,« understreger Olivia Hillingsøe meget snusfornuftigt.

»Selv om man får fri fra skole, er det også hårdt arbejde. Folk tror, det bvare er »whuiii«, men det er det altså ikke,« siger hun og smiler.

Kampklare vogter-engle

»Juleønsket« handler om pigen Julia, der beder de himmelske magter om hjælp til at holde juleaften med hele sin familie. Hendes forældre er nemlig begge på arbejde juleaften, og hendes halvstoresøster skal holde jul hos sin mor i Sverige.

Ærkeenglen, spillet af Sonja Oppenhagen, hører Julias bøn, og sender den rebelske engleaspirant Rafi til jorden for at opfylde Julas ønske og gøre sig fortjent til at få sine vinger. På jorden får Rafi hurtigt selskab af en flok vogter-engle, der er på hemmelig mission for at bekæmpe en dæmon.

De spilles af Marijana Jankovic og Allan Hyde, der er klar til at gå i aktion og springe ud fra Storebæltsbornes pyloner for at hjælpe Rafi og finde dæmonen.

Kendte skuespillere besjæler rollerne i himmel på jord og på rollelisten er ud over Sonja Oppenhagen Rasmus Botoft, Esben Dalgaard, Christian Tafdrup, Lærke Winther og Mia Lyhne.

»Juleønsket« er skrevet af Ina Bruhn og har fået støtte af FilmFyn.

 

 

 

.

 

 

 

Hun  og vant til at stå på en scene fra Eventyrteatret