»Jeg er en 'Føle-Kurt', der kaster flødekarameller på hele scenen. Men det er der ikke noget galt i, sådan skal det også være.«
Sådan indledte Dan Laursen sin optræden i lørdagens 'X Factor', som endte i både hårde ord fra dommerne og tårer, inden den 36-årige it-konsulent fik en stol i den berygtede Five Chair Challenge og en billet videre i programmet.
Men på et hængende hår.
For han begrænsede ikke sin udtalelse om flødekaramellerne til inden sin optræden. Også undervejs i sangen, mellem to strofer, sagde han: 'Det er ren karamel'.
Og det huede hverken Thomas Blachman, der kaldte Dan Laursen for irriterende, Martin Jensen, der syntes, det var ærgerligt, at han begyndte at tale midt i det hele, eller Oh land, som sagde:
»Du stjæler oplevelsen fra os i publikum, fordi du fortæller os alt, hvad vi skal føle. Og det bliver lidt ærgerligt, for så sidder jeg tilbage uden plads til at finde mine egne følelser.«
Og det kan Dan Laursen sagtens forstå.
»Men jeg er en følsom fyr, der godt kan lide sjælelig musik, og så er jeg meget passioneret, når jeg spiller musik og synger. Det kom fra hjertet, og det håber jeg, man kan mærke,« siger han til B.T.
Han optræder som hobbymusiker rundtomkring, og her taler han til sit publikum undervejs i sangene for at være til stede og nærværende, fortæller han, så det var aldrig faldet ham ind, at det kunne være en direkte negativ ting at gøre på 'X Factor'-scenen.
»Jeg er bare spontan anlagt, og jeg kan godt lide sjov og ballade, og så fyrede jeg lidt sjov af med de karameller. Men det var nok ikke det bedste move, jeg nogensinde har lavet.«
Dan Laursen kalder sig selv 'lidt af en spasmager'. I lørdagens 'X Factor' fortæller han til kameraet, at 'det kilder alle de rigtige steder', inden han går på scenen, og inde foran dommerne fyrede han også lidt gas af, som dog ikke kom med i det endelige program.
»De spurgte, hvad jeg havde med til dem, og så sagde jeg: 'Jeg har taget min krop med',« siger Dan Laursen og bryder ud i et stort grin.
»Jeg er bare lidt af en spasmager, og jeg kan godt lide at være til stede og skabe et smil på læben. Jeg tager ikke mig selv så højtideligt.«
Derfor skammer han sig heller ikke over, at han begyndte at græde efter sin optræden.
»Det var kulminationen på lang tids forberedelse, og nerverne sad uden på tøjet. Man har det ene forsøg til at imponere, og da jeg var færdig, følte jeg, det var gået op i en højere enhed, og at jeg havde leveret et godt stykke arbejde,« fortæller Dan Laursen.
»Og så fik jeg øjenkontakt med familien nede blandt publikum, og så blev det hele bare … Det var en ægte følelse, som ikke kan beskrives. Den kommer indefra, når man laver noget, man er passioneret omkring. Så kan man ikke lade være med at tænke: 'Wow'. Det var sådan, jeg havde det. 'Wow, det var fedt'.«
Foruden Dan Laursen gik Julia Ingvarsson, Hiba Chehade, Philip Lillelund og Vilson Ferati videre til Martin Jensens bootcamp.
