En kokkedyst, et quizshow, et musikprogram og kendisser på slap line.
Det er indholdet i nogle de spritnye programmer, som TV 2 har klar til weekendprogramfladen senere i år.
Sådan præsenteres det tirsdag fra tv-stationen selv i en pressemeddelelse:
»Der er stor efterspørgsel på fælles tv-oplevelser i weekenden, og vi vil på TV 2 være det foretrukne, gode selskab,« siger Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2:
»Derfor er det en topprioritet at give seerne underholdende indhold af høj kvalitet, der kan give børn, unge og voksne noget at være sammen om.«
I alt er der tale om fem nye programmer.

Men det er dog ikke alle fem programmer, som TV 2 er lige meddelsomme omkring.
Faktisk bliver der kun sat navn på tre af dem, mens kun indholdet nævnes i forhold til det fjerde. Der er ingen ord om det femte og sidste program.
»Flere detaljer om TV 2s nye satsninger følger senere på året,« lyder det i pressemeddelelsen.
Her lidt detaljer om programmerne:
'100 knive' – et format, hvor 100 kokke dyster mod hinanden.
'Ingen panik' – kendisser skal improvisere sig gennem uventede scenarier, med Hadi Ka-Koush som vært.
'Danmarks dummeste – en såkaldt omvendt intelligensdyst, hvor det handler om at tabe, med Martin Johannes Larsen og Tine Gøtzsche som værter.
Et unavngivet musikprogram, der kaldes en fælles fest omkring den danske sangskat, med Simon Kvamm.
samle på tværs af aldersgrupper og være relevant for seere med forskellige behov«.
»Vi skal invitere nye seere ind i TV 2s underholdningsunivers, og det kræver fornyelse og et bredere syn på genren,« siger Dorthe Thirstrup:
»Hvor weekendunderholdning tidligere blev forbundet med klassiske shiny floor-programmer, arbejder vi i dag med kreative genremix, der favner bredere og er relevante for flere på tværs af tv og streaming.

