Laura Hvid og Thomas Schmidt fra Kiskelund mødte hinanden på tv.
De faldt for hinanden i første sæson af ‘Kærlighed hvor kragerne vender’ i 2020, hvor fire sønderjyske mænd søgte kærligheden.
Siden er det gået stærkt.
For kærligheden har båret frugt ikke bare en, men nu to gange.
I 2022 fik parret deres første søn Frederik og den 9. november blev de så forældre til ‘en stor basse’.
Det skriver Laura Hvid selv på Instagram.
Næsten fem kilo vejer sønnen, der i følge sin mor allerede er sprunget to størrelser over i babytøj.
Meldingen fra den tilfredse mor er, at hele familien har det godt.
»Og Frederik er sådan en god og kærlig storebror,« lyder det.
Seneste skud på stammen skal hedde Christian.
Del:
