Seerne har fulgt dem tæt, mens de vitterligt har været igennem blod, sved og tårer.

De har endnu ikke nået endedestinationen i Andesbjergene, som er målet i denne sæson af TV 2-programmet 'Først til verdens ende', hvor det er kendte deltagere, der er med.

'Landmand søger kærlighed'-værten og hendes mor trækker sig fra TV 2-programmet 'Først til verdens ende'. Foto: Teis Mork / TV 2
'Landmand søger kærlighed'-værten og hendes mor trækker sig fra TV 2-programmet 'Først til verdens ende'. Foto: Teis Mork / TV 2

Men dertil kommer den tidligere 'Bachelorette' Sofie Martinusen og mor Dorte Martinusen heller ikke. 

I det seneste afsnit af programmet vælger duoen nemlig at trække sig.

I flere programmer har seerne kunnet følge de to suse gennem Brasilien, men flere gange har der været fokus på, at Dorte Martinusens gigtplagede krop har været udfordret af det benhårde ræs.

Og det er netop grunden til, at parret i det seneste afsnit vælger at trække sig lige inden finaleløbet.

'Landmand søger kærlighed'-værten og hendes mor trækker sig fra TV 2-programmet 'Først til verdens ende'. Foto: Fremantle / TV 2
'Landmand søger kærlighed'-værten og hendes mor trækker sig fra TV 2-programmet 'Først til verdens ende'. Foto: Fremantle / TV 2

»Vi har valgt at trække os, fordi min krop ikke kan være med mere. Vi har snakket frem og tilbage gennem længere tid, og derfor har vi i fællesskab taget den her beslutning,« lyder det fra mor og datter i programmet. 

I dag er det heller ikke en beslutning, som Sofie og Dorte Martinusen fortryder. Det fortæller parret til alt.dk.

»Når man har gigt og en krop, der allerede er presset, giver det ikke mening at fortsætte gennem smerte. Det er trods alt et underholdningsprogram, og helbredet skal altid komme i første række,« lyder det her. 

»Selvom beslutningen føltes rigtig, kom fortrydelsen næsten med det samme, og den sad i os længe efter. Men med lidt afstand står det klart, at det var det eneste rigtige valg.«