Det populære britiske bilprogram 'Top Gear' lukker ifølge BBC ned på ubestemt tid.

Det sker efter, at en af programmets værter, Andrew Flintoff sidste år kom voldsomt til skade under optagelserne af et afsnit.

BBC skriver i en pressemeddelelse tirsdag, at man nu har besluttet at 'lægge det britiske program til hvile'.

Man var sidste år i december i gang med optage et afsnit på en testbane da værten Andrew Flint kørte galt med en hastighed på over 200 kilometer i timen.

'Top Gear'-vært Andrew Flintoff har stadig tydelige ar i ansigtet efter ulykken.
'Top Gear'-vært Andrew Flintoff har stadig tydelige ar i ansigtet efter ulykken. Kirsty Wigglesworth/AP/Ritzau Scanpix

Bilen landede på taget, mens Andrew Flint både fik alvorlige skader i ansigtet og brækkede flere ribben.

Han fik en undskyldning, man satte 'Top Gear' midlertidigt på pause og for nylig kom det frem, at man nu var nået frem til enighed om en økonomisk erstatning.

Ifølge flere britiske medier vil Andrew Flintoff modtage omkring ni millioner pund, svarede til 77 millioner danske kroner.

Andrew Flintoff har været en del af 'Top Gear' siden 2019 hvor han har delt værtskabet med Paddy McGuinness og Chris Harris.

BBC skriver videre i en pressemeddelelse, at man fortsat vil arbejde sammen med de tre værter, og at de ser frem til udvikle nye ting sammen med dem.

»Det vil vi melde mere ud om på et senere tidspunkt. Vi ved, at det vil skuffe fans, at vi nu lægger programmet ('Top Gear', red.) til hvile, men det er det rigtige at gøre. Alle andre 'Top Gear'-formater – heriblandt internationale udgaver og digitale magasiner vil fortsat køre videre.«