Nu vil en af de tidligere 'Robinson'-profiler i Folketinget.
Der er tale om den i dag 49-årige Kim Møller-Nielsen, der i 2000 fik en tredjeplads i tv 3s populære realityprogram.
I 2000 boede han i Aarhus og læste til statskundskab.
Siden har han blandt andet været administrerende direktør i et engrosfirma, iværksætter og produktchef i Salling-Group.

I dag bor han i Voervadsbro ved Horsens, og herfra vil han altså nu forsøge at komme i Folketinget for Liberal Alliance.
Det skriver han både på sin LinkedIn-profil og på sin hjemmeside, hvor han ikke lægger skjul på sin fortid som realitystjerne.

»Jeg endte som nummer tre og var tæt på sejren, som Sonny dog fortjent vandt. Undervejs fik jeg brugt meget af det, jeg havde med fra mit politiske arbejde i Venstres Ungdom – særligt når det gjaldt samarbejde, alliancer og det psykologiske spil,« skriver han blandt andet.
Næste folketingsvalg skal senest være afholdt den 31. oktober i år.
