'Årgang 0'-stjernen har formået at lave en stor bule i sin mors bil på sin første dag som bilist.
Det er kun et døgn siden, at ‘Årgang 0’-stjernen Stephanie Siguenza fik erhvervet sig et kørekort, da hun i går eftermiddag bestod sin endelige køreprøve.
Stephanie selv beskrev sig som “heldig”, da kørekortet var i hus, og måske var erhvervelsen faktisk mere held end forstand. I hvert fald er Stephanie for få timer siden kørt galt under sit første døgn som billist, da hun fik lov at køre sin mor Christina på arbejde i hendes bil.
»Status er, at jeg har en kæmpe ridse skråstreg bule i min bagskærm,« fortæller Christina på Stephanies Instagram Stories.
Her forklarer hun sin kære datter – og ikke mindst os andre – hvordan den store bule opstod.
»Jaaa, hvordan kom den? Du skulle bakke ud af min carport,« lyder det fra Christina, der dog hurtigt suppleres af Stephanie:
»Og så sagde du, jeg skulle kigge efter en hårelastik i foruden, og så blev jeg distraheret,« griner den nye billist.
Heldigvis kom kun bilen til skade, og både mor og datter tager oplevelsen med et grin.
Her kan du se, da Stephanie i går afslørede, at hun har fået kørekort
Her kan du se skaden på bilen
Artiklen er bragt i samarbejdde med Realityportalen.dk

