Efter tre års deltagelse stopper sangeren Simon Kvamm som dommer i underholdningsprogrammet 'X Factor' på TV 2. 

Det oplyser han søndag i et opslag på Instagram.

»Hold kæft, det har været tre fede højskoleophold! Men X Factor 2025 bliver min sidste sæson for denne gang,« siger sangeren få dage efter, at 2025-finalen løb over skærmen.

»Jeg meddelte TV 2 det for et par måneder siden, men for ikke at fjerne fokus fra showet og deltagerne har jeg ventet med at melde det ud.«

Som X Factor-dommer har Kvamm tradition tro også haft ansvar for at vejlede deltagere gennem sangkonkurrencen, og i to ud af tre sæsoner har hans gruppe vundet konkurrencen.

I seneste udsendelse blev det dog kun til en andenpladsen for gruppen 9000 Håb.

Kvamm har ageret dommer i programmet siden 2023 sammen med Thomas Blachmann og siden 2024 også med sangeren Oh Land. 

Han ønsker ikke at kommentere sit stop yderligere til pressen.