Fredag skal det store jubilæumsshow af 'Vild med dans' stå.

Men lige op til det stort anlagte show har den ene vært Sarah Grünewald mistet stemmen.

Hun er blevet ramt af det, hun overfor B.T. selv kalder 'en rigtig efterårsvirus' med forkølelse, ondt i halsen og så det mest kritiske: En mistet stemme.

»Jeg håber da, jeg er klar i morgen! Og at det lyder lidt federe, end det gør lige nu!« lyder det med et grin fra en skrantende Sarah Grünewald.

»Min stemme var helt væk i går, jeg kunne slet ikke sige noget. Men jeg har prøvet det så mange gange før, så den kommer til at være klar i morgen,« siger hun.

For heldigvis begyndte det denne torsdag at lysne for den 39-årige tv-vært, hvor hendes stemme kom tilbage, omend i en noget skrattende version.

Så dagen før det store show er hun fortrøstningsfuld for, at 'det store maskineri' ikke behøves sættes igang.

»Hvis det havde været fredag i dag, så havde det været noget rod,« forklarer hun.

Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen er værter på 'Vild med dans' - og forhåbentligt er de begge klar fredag til det store jubilæumsshow.
Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen er værter på 'Vild med dans' - og forhåbentligt er de begge klar fredag til det store jubilæumsshow. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

For Sarah Grünewald har desværre rig efterfaring med at miste stemmen, så derfor ved hun også lige præcis, hvad der skal til for, at hun bliver klar igen.

Det plejer gerne at tage hende tre dage.

»Jeg kender det så godt, så jeg kunne allerede mærke det i tirsdags. Der tænkte jeg, at i morgen, når jeg vågner, så er stemmen væk, og det havde jeg ret i.«

Men heldigvis har Sarah Grünewald altså kuren på plads til at blive frisk igen inden fredagens store jubilæumsshow i 'Vild med dans'.

»Jeg kører sådan nogle kamilleblomst-dampbade, som er sindssygt godt for min stemme. Så prøver jeg at lade være med at hviske, det tager også rigtig hårdt på ens stemme, og så spiser jeg knuste bukkehornfrø tre gange om dagen - det løsner op for slim - og så prøver jeg at holde kæft,« lyder det med et stort grin.

Hør seneste afsnit af B.T.s sladderpodcast 'Det vi taler om' her.