»Jeg har smidt tøjet, og jeg er klar til at få mig en orgasme. Med tankens kraft.«

Den lettere usædvanlige sammensætning af ord kommer fra Olivia Salos mund. I det seneste afsnit af Viaplay-serien 'Olivia og sexmyterne' besøger hun og veninden nemlig Keld Petersen fra Erotisk Hypnose.

Keld Pedersen hævder at mestre den berøringsfri orgasme via hypnose, og det vil Olivia Salo, som er kendt fra reality-programmet 'Love Island', afprøve.

Inden hun og veninden tager afsted, skal forberedelserne dog laves. Sammen ser de en video, hvor en kvinde angiveligt får en orgasme alene med udgangspunkt i hypnosen, som Keld Pedersen leder.

Og så skifter Olivia Salo da også lige bukser. For tænk, hvis hun får en sprøjteorgasme i sine lyse bukser.

»Før det bliver for pinligt for mig selv, skal jeg lige skifte mine bukser, inden vi går,« griner hun og giver udtryk for, at hun ikke helt kan gennemskue, hvorvidt hypnoseorgasmer er humbug eller realitet.

Hvordan selve besøget går, kan du se på Viaplay, der lige nu viser anden sæson af 'Olivia og sexmyterne'.

Et program, hvori den kvindelige reality-deltager dykker ned i sexmyter og forskellige sexmiljøer. I første sæson var hun blandt andet på besøg hos en dominatrix, på et bordel og i en swingerklub, og i denne sæson forsøger Olivia Salo sig blandt andet som pornoinstruktør.