'De unge mødre'-deltageren afslørede sønnens fulde navn på skærmen, men nu har hun ændret sin beslutning.

I tirsdagens sæsonafslutning af ‘De unge mødre’ løftede Princess Natascha Ellen Linea Kaup sløret for det fulde navn på sønnen Miso, der kom til verden i starten af januar.

Den unge mor fortalte, at hun var endt på navnet Miso Allan Storm Christian Kaup til sønnen, men den beslutning holder ikke helt længere. Det fortæller Princess Natascha til Realityportalen.

»Storm i navnet er væk, så han bliver døbt Miso Allan Christian Kaup. Jeg synes, det blev for langt, og jeg havde ikke noget forhold til navnet Storm,«  siger hun.

Hun har dog beholdt både Allan og Christian, der har betydning for hende.

»Allan kommer fra min onkel, som desværre ikke er her mere. Christian kommer fra min tipoldefar, og siden ham er alle drengebørn kommet til at hedde det,«  fortæller ‘De unge mødre’-deltageren.

Princess Natascha, der i øjeblikket nyder livet som mor til tre, efter hun i starten af februar gennemførte grundforløbet for sosu-uddannelsen, fortæller, at Miso officielt skal døbes til april, og at han har det rigtig godt.

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen.dk