Dommerne og seerne fik sig noget af en forskrækkelse i det seneste afsnit af 'American Idol'.
For under en optræden kollapsede deltageren Funke Lagoke midt på scenen efter, at hun havde sunget 'The Hill' i en duet med en anden deltager.
De tre dommere Lionel Richie, Katy Perry og Luke Bryan var i gang med at kommentere på deres optræden, da Funke Lagoke falder med hovedet først og lander med et ordentligt klask.
Lionel Richie og Luke Bryan er de første, der kommer hende til undsætning, mens Katy Perry sidder målløs tilbage.
Ifølge mediet Huffington Post blev den 28-årige kvinde hastet til hospitalet og behandlet for væskemangel.
Funke Lagoke, som er tidligere vinder af den amerikanske skønhedskonkurrence Miss Nigeria USA og duetmakkeren Ronda Felton, havde ikke just imponeret dommeren med deres version af Céline Dion og Barbra Streisand nummeret.
De havde faktisk begge glemt noget af teksten undervejs, hvilket ikke gik den benhårde dommer og popstjerne Katy Perry ubemærket forbi, da hun efterfølgende havde sagt, at det i hvert fald ikke var ”perfekt.”
Efterfølgende kalder Lionel Richie deres optræden for et ”trainwreck”, hvor hun så kort tid efter kollapser på scenen.
Begge sangerinder ender dog med at gå videre i showet.
Du kan se videoen, hvor Funke Lagoke falder om længere oppe i artiklen.