Nikoline Sten Kristensen sang smukt som altid. Men hun så konet ud i aften.

Det var budskabet fra Thomas Blachman, efter at den 17-årige sanger havde optrådt med en inderlig version af Kim Larsen-klassikeren 'Joanna' iført et blåt sæt og med opsat hår.

Og at kalde Nikoline Sten Kristensen 'konet' at se på var over stregen, mener Oh Land, der var skuffet over, at hendes meddommer slog på udseendet i sin vurdering.

»Du skal overhovedet ikke lade nogen fortælle dig, hvordan du skal se ud, eller hvor gammel du skal føle dig,« sagde hun direkte henvendt til sin deltager efter udtalelsen.

»Du er helt perfekt.«

Nikoline Sten Kristensen i sit blå sæt.
Nikoline Sten Kristensen i sit blå sæt. Jesper Sunesen

Til B.T. uddyber hun sin kritik:

»Det undrer mig, at man igen og igen skal sidde og kommentere, hvordan en ung pige klæder sig. Selvom jeg ikke deler smag med en deltager, kunne jeg aldrig finde på at sige til hverken en pige eller en dreng, at de ser pattede eller konede eller barnlige ud. Specielt ikke til en ung pige på 17.«

Men vælger I ikke netop deltagernes tøj, fordi det skal indgå i en helhedsbedømmelse af deres optræden?

»Hvis man virkelig ikke har andet at snakke om, så kan man jo gå ned i den slags overfladiske ting, men som helhed skal man kommentere, hvad personen leverer, og hun så jo fantastisk godt ud. Så jeg synes, det bliver meget overfladisk og misforstået at skulle pille en ung pige fra hinanden på den måde,« siger Oh Land.

»Hun står foran en million seere og bliver konstant kommenteret. Også hendes måde at være på bliver kommenteret, og det er jo bare sådan, hun er,« siger Oh Land om Nikoline Sten Kristensen, der sidste uge blev bedt om at vise lidt inderlighed, fordi det begynder at blive trivielt at se hende være 'lallet hele tiden'.

Nikoline Sten Kristensen har da også kun smil tilovers efter aftenens liveshow og kommentarerne til hendes blå sæt.

»Jeg har det egentlig cool med det, for jeg har det godt i det, og det var nogle sygt rare bukser,« griner hun.

»Jeg lader mig ikke gå på af det, for det vigtigste er, hvad jeg selv tænker. Og jeg følte mig shining bright like a diamond