Den nye sæson af 'Først til verdens ende' har fået et twist.
Det afslører TV 2 i en pressemeddelelse.
I TV 2-hittet følger man som altid forskellige rejsende par, der dyster om at nå først frem til en destination.
De må ikke flyve, bruge smartphones eller internet og skal leve på et minimalt budget.
I den nye sæson er nyheden, at man for første gang følger fem kendte danskere, der sammen med en partner, ven eller familiemedlem drager ud på et sydamerikansk eventyr.
De fem kendte der har sagt ja til at være med er:

Skuespiller May Lifschitz, der rejser med sin forlovede Jens Lund.
'Bachelorette' og 'Landmand søger kærlighed'-vært Sofie Martinusen, der rejser med sin mor Dorte.
Skuespiller Troels Lyby, der rejser med sin søn Johannes.
Influencer Julia Sofia, der rejser med sin lillesøster Ida Imilia.
Skuespiller Arian Kashef, der rejser med sin ven Emil.
Sjette sæson af 'Først til verdens ende' har premiere 28. februar.

