Hun har hintet, at hun igen skulle være med i det populære TV 2-program 'Spillet'.

Og nu er det så endeligt bekræftet, skriver Se og Hør.

Irina Olsen genopstår nemlig i programmets kommende sæson.

Dog i en helt ny rolle. Det vender vi tilbage til.

Irina Olsen gjorde sig bemærket allerede i programmets første sæson, hvor hun som deltager røg i flæsket på tøjdesigner Jim Lyngvild. 

De to havde et heftigt opgør under optagelserne, men siden da har de begravet stridsøksen og udviklet et venskab.

(ARKIV) Irina Olsen og Jim Lyngvild ved pressemøde til sidste sæson af programmet.
(ARKIV) Irina Olsen og Jim Lyngvild ved pressemøde til sidste sæson af programmet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Siden hendes første deltagelse har Irina Olsen hintet, at hun igen ville blive en del af programmet – og nu bliver det altså en realitet.

Men hun vender tilbage i en helt ny rolle.

Når sæson to har premiere 1. januar 2026, træder Irina Olsen ind i panelet og erstatter de tidligere paneldeltagere Sarah Grünewald og afdøde Peter Lund Madsen. 

Hun bliver flankeret af erhvervsmand og ekspolitiker Søren Pind, som også er ny i panelrollen.

I sidste uge løftede TV 2 sløret for, hvilke kendte personligheder, der er med i den nye sæson.

Blandt dem er blandt andet tidligere cykelrytter Jesper Skibby og Tv-vært Olivia Salo.

Det kan du læse mere om HER.