Er man en af dem, der nyder at følge tv-værten Lene Beier på hendes alpehotel, så kan man altså godt begynde at glæde sig.
For inden længe er der premiere på en spritny sæson af det populære TV 2-program 'Beier på alpehotellet'.
Ifølge Alt.dk afslører TV 2s presseside nemlig, at den nye sæson ruller over skærmen på kanalen TV 2 Fri.
I tidligere sæsoner har man som seer kunnet følge med under renovering og klargøring af hotellet, forberedelser til højtider og familien Beiers nye tilværelse som hotelbestyrere.
Det var nemlig tilbage i 2024, at tv-værten, hendes mand og sønner valgte at skifte de kendte danske rammer ud med det østrigske tyroler-liv.
Og den kommende sæson bliver altså skudt i gang, når første afsnit får premiere 20. april klokken 20.40 på TV 2 Fri.
Lene Beier er tidligere kendt som vært på tv-programmet 'Landmand søger kærlighed'.

