Det er én af de bedst huskede julekalendere, der nogensinde er kørt over skærmen.
Og nu vender én af hovedpersonerne fra 'Jesus og Josefine' endelig tilbage på skærmen efter to årtiers fravær.
Sebastian Aagaard-Williams, der spillede Jesus i julekalenderen, der blev sendt første gang i 2003, vender således tilbage til TV 2's sendeflade, skriver kanalen selv.
Det nu 37-årige tidligere medlem af MGP-boybandet 'B-Boys' er således med i TV 2's julekalender-satsning ‘24 stjerners julekalender’.
Foruden comebacket fra MGP-fænomenet kan seerne blandt andre se frem til at opleve de to landsholdslegender John 'Faxe' Jensen og Henrik 'Store' Larsen, Melodi Grand Prix-vinder Sissal og den tidligere 'Vild med dans'-deltager Philip May i julesatsningen.
Igen i år er Melvin Kakooza vært på programmet, hvor 24 danske kendte konkurrerer i diverse juleudfordringer.

