Årets 'Robinson'-vinder er fundet.

Men det blev ikke Tore Bentsen, der på dramatisk vis blev diskvalificeret midt i kapløbet til at komme i den afgørende finalekamp.

Tore Bentsen klarede over en måned i Malaysia, men tredje sidste dyst blev endestationen. 
Tore Bentsen klarede over en måned i Malaysia, men tredje sidste dyst blev endestationen.  Foto: Viaplay

I programmets tredje sidste kamp, midt på stranden i Malaysia i slutspurten mod titlen og den halve million, fik han nemlig, ifølge vært Jakob Kjeldbjerg, en »kortslutning.« 

Dysten var egentlig simpel: Få et tårn til at balancere på et bord. 

Men efter flere mislykkede forsøg, påpegede Tore Bentsen pludseligt, at hans bord var gået i stykker. 

Herefter gik der ikke mere end få sekunder, før Tore Bentsen løftede bordet og smadrede det ned i jorden.

Sådan så bordet ud, efter at Tore Bentsen havde ødelagt det. 
Sådan så bordet ud, efter at Tore Bentsen havde ødelagt det.  Foto: Viaplay

Dén opførsel fik 'Robinson'-vært Jakob Kjeldbjerg til at handle hurtigt: 

»Du er ude af Robinson,« lød det fra værten, der omgående stoppede dysten efter deltagerens »vilde opførsel«. 

Tore Bentsen selv var dog sikker i sin sag: 

»Den er i stykker. Har I det ikke på kamera? Den er jo gået op og sidder ikke fast.«

Vært på programmet, Jakob Kjeldberg, var ikke i tvivl. 
Vært på programmet, Jakob Kjeldberg, var ikke i tvivl.  Foto: Viaplay

Ikke desto mindre stod Jakob Kjeldbjerg fast på sin beslutning, og sendte i stedet Line Bøg Risager og Dennis Nordenbøl videre i programmet. 

»Tore, du har lige begået dit livs fejltagelse. Du skulle have markeret og justeret bordet selv. Det kunne du have fået hjælp til, i stedet vælger du at smadre bordet to meter foran mig,« lyder det fra værten, der tilføjer:  

»Det hverken kan eller vil jeg acceptere, så det slutter her.«

Derfor mistede Tore Bentsen muligheden for at blive årets Robinson efter 40 dages intensiv ekspedition. 

»Det er en hård straf, men jeg er gået over grænsen. Jeg fortryder rigtig meget min reaktion. Men vi er alle sammen mennesker, og jeg er ikke perfekt. Det betaler jeg bøden for,« lyder det fra hovedpersonen efter episoden.