'Gwyneth Paltrow var måske iført den modigste kjole ved årets Oscar-uddeling', skriver det amerikanske magasin Cosmpolitan.
Den amerikanske Hollywood-stjerne deltog for første gang siden 2015, og det fejrede hun med en kjole, der efterfølgende er løbet med opmærksomheden.
'Nej, det er ikke dine øjne, der bedrager dig. Gwyneth Paltrow er faktisk til stede ved Oscar-uddelingen' efter at have holdt sig væk i 11 år. Hollywood-ikonet stjal showet på den røde løber, med et look, der fik alle til at vende sig om,' skriver kendis-mediet InStyle.
Den 53-årige skuespiller, der i 1999 vandt en Oscar for filmen 'Shakespeare in Love', deltog i år med filmen 'Marty Supreme', hvor hun spiller overfor Timothée Chalamet.
Hendes Oscar-kjole er designet af Giorgio Armani og modesitet Glamour fremhæver det modige valg at kjolen er helt åben i siden.
»Det giver det minimalistiske design et overraskende dramatisk og modigt touch,« skriver de og fremhæver detaljen med det nøgenfarvede indlæg, der under kjolen er pyntet med krystaller.

