Ikke nok med, at 'Go’ morgen Danmark' udvider sendefladen i hverdagen og sender en time mere.

Så har de også fået en ekstra fast mand på værtsholdet.

Der er dog tale om et velkendt ansigt - nemlig Rasmus Staghøj. Det skriver TV 2 ifølge Billedbladet.

Hele molevitten sker i forbindelse med en større satsning, hvor TV 2 udvider det populære morgenprogram til at sende til klokken 10.30.

Ifølge TV 2s programredaktør, Henriette Ladegaard-Pedersen, skal udvidelsen styrke stationens aktualitetstilbud og skabe endnu mere sammenhæng i Go’-universet.

Udover Rasmus Staghøj er der en del velkendte ansigter på det faste morgenværtshold.

Det gælder blandt andet Lise Rønne, Louise Wolff, Michèle Bellaiche, Mikkel Kryger, Steen Langeberg og Natasja Crone.