I onsdagens afsnit af 'Gift ved første blik' køber Michael en øl til Kathrine på festival, og Kathrine sidder i Michaels ’gamer’-stol.

Og det er to rigtig gode tegn, hvis man skal tro de mange danskere, der følger med i programmet.

Michaels øl til Kathrine på festivalen North Side fanger især seernes opmærksomhed, fordi gestussen er stik modsat en, som fandt sted i en tidligere sæson af det populære tv-program.

Tilbage i 2015 havde det nygifte par Lene og Poul nemlig også en festivaloplevelse sammen. Men den gik bestemt ikke særligt godt.

Poul og Lene fra Gift ved første blik i 2015.
Poul og Lene fra Gift ved første blik i 2015. DR / Snowman Productions

Poul valgte nemlig at lade være med at købe en øl til Lene – og øllen blev hurtigt symbolet på alle de problemer, parret havde, og som i sidste ende førte til, at de stoppede eksperimentet før tid.

Hos Michael og Kathrine har øllen derimod den stik modsatte betydning. Parret bliver tilsyneladende gladere og gladere for hinanden.

Og det har også fanget mange af seeres interesse:

'Michael huskede en øl til sin kone - alt er godt,' skriver brugeren Karin Trolle.

Brugeren Line Nielsen kan tydeligvis også huske, hvordan det gik med Lene og Poul, og derfor har hun en lille bøn:

'Lad os alle bede. Og krydse fingre for, at Michael køber en øl med til Kathrine på NorthSide.'

Senere i programmet bliver Kathrine interviewet i Michaels 'gamer'-stol.

Kathrine og Michael i Edinburgh. Foto: DR
Kathrine og Michael i Edinburgh. Foto: DR

Det tolker seerene også som et rigtig godt tegn for parret, fordi Kathrine ikke var tilfreds, da Michael tog stolen med sig, da han flyttede ind til hende.

'Kathrine i gamerstolen - det er commitment,' skriver blandt andet Bo Poulsen.

Og han er bestemt ikke den eneste, der hæfter sig ved Kathrines plads i stolen: