I lørdagens afsnit kan man se, hvordan bage-entusiast Frederikke Legaard smider gummihandskerne og kaster sig over den røde og ildvarme isomalt med bare fingre.
»Jeg hader generelt at arbejde med både handsker og maske, og det er helt klart noget, som vækker bekymring hos mine forældre.«
Hun fortæller, at det ikke er kun, når hun skal forme ting af isomalt. Det er både med bagningen, men også når hun laver anden kunst i gips og glasfiber, at hun ikke er pjattet med sikkerhedsudstyret.
»Jeg kan bedst lide at mærke materialerne,« lyder det fra den kunststuderende, som i øjeblikket er hjemme fra sit semester udenlands, som hun bruger i New York.
Det er, da deltagerne skal lave den franske klassiker croquembouche, et tårn af vandbakkelser sat sammen med karamel, at de bliver bedt om at lave nogle røde cerpentiner af isomalt, som skal pynte kagen, der er en tradition at servere ved et fransk bryllup.
Frederikke Legaard, som valgte at lave den gule mellemsvære udfordring, skulle kun lave cerpentinerne til pynt, og ikke blomsten, som de deltagere, der valgte at lave den sværeste opgave, skulle blæse i isomalt.
Man ser både bageentusiasten bande temmelig meget, og derudover erkender hun også, at hendes mor ikke bliver glad, når hun ser programmet.
»Jeg tror, mine forældre er lidt bekymrede over, at jeg ikke er så påpasselig med handsker og maske,« siger hun.
Hun forklarer, at det gjorde ret ondt, og at hun fik vabler til minde om sin kamp mod croquembouchen. Hun blev nødt til at ligge med kølende aloe vera-gel på hænderne efter afsnittet, fortæller hun. Det var dog ikke noget, der slog hende ud.
»Jeg havde allerede glemt det dagen efter,« siger hun og griner. Selvom hendes tårn af vandbakkelser endte som næstsidst i bedømmelsen af den hemmelige dyst, så gik hun alligevel videre.
Hun var en af de tre, der kæmpede sig vej til finalen. Her havde hun dog ikke nogen gener af vabler eller brændte finrgre.
»Jeg tror, vi havde omkring fire dage til at forberede os, og jeg kunne slet ikke mærke det dér,« lyder det fra hende.
