Det er aldrig sket på TV 2.
Og det er første gang i ti år, at det sker i 'X Factor'. Men fredag aften sker det altså.
For første gang siden man i 2016 hyldede David Bowie, vælger man fredag aften at dedikere et helt 'X Factor'-liveshow til Medina, således at alle deltagere skal synge et nummer fra Medinas-bagkatalog.
Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse, hvor det videre afsløres, at Medina selv lægger vejen forbi 'X Factor'-studiet.
»Det er altid en ære, når andre har lyst til at synge mine sange. Jeg mærker det dybt og er meget taknemmelig,« udtaler Medina i pressemeddelelsen og fortsætter:
»For mig har det lige stor værdi, uanset hvem der synger det. Det handler for mig mere om, at det har betydning for mig som sangskriver, og det jeg står for, at nogen har lyst til at tappe ind i min energi og være en del af det, jeg repræsenterer.
Medina har gennem årene optrådt tre gange i 'X Factor'.

Første gang i finalen i 2010, dernæst i finalen i 2012 og senest i finalen i 2014.
Sidste gang man havde et liveshow, hvor alle deltagere sang sange fra den samme kunstner skete som nævnt i 2016, da man kort efter David Bowies død hyldede det britiske ikon.
Sidste gang man hyldede en dansk kunstner er helt tilbage i 2012, da alle deltagere skulle synge Rasmus Seebach-hits.
Der er fem deltagere tilbage i årets udgave af 'X Factor'.
Benjamin Hav med hans unge deltager Hugo Almeida, Drew Sycamore med Ella Sophia og Mli og Thomas Blachman med Rasmus Djurhuus og Hevi.
Som altid kan du følges slagets gang live her på bt.dk.
