Hvis du har savnet 'Amalie fra Paradise', der skabte sig en tv-karriere på især sine sprogblomster og naive tilgang til verden, så er der godt nyt.

I årets sæson har Paradise Hotel nemlig fundet Amalie Szigethys værdige arvtager i 19-årige Lea Othmar.

I hvert fald vil man i onsdagens afsnit se den unge deltager nærmest genskabe et efterhånden ikonisk øjeblik fra sæson 6, hvor Amalie Szigethy fik sin tv-debut som 18-årig.

»Vi planlægger en lille svømmekonkurrence, og det er især fordi, jeg gerne vil vise, jeg godt kan svømme,« indleder Lea Othmar aftenens scene, som du kan se i videoen over artiklen.

Lea med sin partner Teitur.
Lea med sin partner Teitur.

»Jeg er god til at svømme, men jeg gik jo til det her elitesvømning, og folk de var jo...det var sådan nogle kæmpe... de kunne jo svømme så hurtigt, og der sakkede jeg sgu lidt bagud,« siger Lea Othmar, som afslører, at hun til sidst blev smidt af holdet, fordi hun var for dårlig til at svømme.

Selvom vi ikke får lov at se Lea Othmar blære sig i bassinet, så vil inkarnerede fans af både Paradise Hotel og Amalie Szigethy alligevel hurtigt få associationer til en ikonisk scene fra 2010.

Her indviede Amalie Szigethy også seerne i sin fortid som elitesvømmer

Se det legendariske klip, hvor Amalie Szigethy svømmer direkte ind i bassinkanten og efterfølgende forsøger at skyde skylden på kæresten Peter Birch:

Hvis Lea Othmar ikke er helt nok til at dulme dine Amalie-abstinenser, så kan du her se de 10 bedste citater fra Amalie Szigethy gennem tiderne.

Paradise Hotel sendes tirsdag til torsdag kl. 22 på TV 3 og på Viaplay.

I hele denne sæson kan du læse om Paradise Hotel og se smagsprøver på afsnittene her på bt.dk, inden det går løs.

Få en forsmag på årets sæson herunder: