DR's populære kærlighedspodcast 'Hjerteflimmer for voksne' sættes ifølge vært Jytte Vikkelsøe på pause på 'uvis tid'.
Samtidig har hun valgt selv at forlade programmet, skriver hun på Instagram.
Siden 2020 har man først med hjælp fra DR-vært Sara Bro og siden Sebastian Lynggaard kunne lytte til kærlighedsråd fra forfatteren Jytte Vikkelsøe i DR's podcast 'Hjerteflimmer for voksne'.
Men nu er det tid til en forandring, lyder det fra Jytte Vikkelsøe, der torsdag aften indleder et opslag på Instagram med ordene: 'Det er med et utroligt tungt hjerte at jeg skriver denne besked'.
Hun skriver videre, at programmet efter deres sæsonafslutning 8. juni bliver sat på pause på uvis tid, da det skal udvides og videreudvikles.
»Jeg er ikke helt overbevist om den nye kurs for vores podcast og har med tungeste hjerte valgt at takke nej til fornyelse af min kontrakt,« skriver hun og tilføjer:
»Jeg er stadig chokeret over min egen beslutning. Podcasten har været sådan en stor del af mit liv, siden Sara og jeg søsatte vores kærlighedsbarn for fem år siden.«
B.T. forsøger at få en kommentar fra DR.
