Tilværelsen kan stadig komme bag på Dorte Bülow.

For selv om hun i DR-programmet 'Sådan bliver du en vild type' for tiden fortæller om et løssluppent liv fyldt med eskapader og krumspring, kan der stadig dukke uventede overraskelser op.

Som det skete for nylig, skriver Se og Hør.

For her fandt Dorte Bülow ud af, at han hun havde en halvbror – som hun aldrig havde kendt til.

Og det viste sig endda ikke at være hvem som helst. 

For der var talte om den kendte animator og tegnefilmsinstruktør Jannik Hastrup, der har stået bag blandt andet 'Cirkeline'-filmene, 'Bennys badekar' og 'Cykelmyggen Egon'.

»Siden er vi begyndt at se hinanden rigtig meget. Min tilværelse har altid været mærkelig. Der sker noget hele tiden,« siger Dorte Bülow til Se og Hør.

De nye halvsøskende viste sig at have samme far. Det fandt de ud af for to år siden.

Siden har Dorte Bülow og Jannik Hastrup ved hjælp af en dna-test fået bekræftet, at de skam er i familie med hinanden.