Fordommen om Danmarks Radio hedder, at det er røde lejesvende.
Men selvom journalister sjældent bekender politisk kulør for bedre at kunne holde sig objektive og neutrale, så har en DR-profil nu gjort sig den brøde.
Jan Lagermand Lundme, der redaktør for underholdning, bred kultur og formateret fakta på DR, har nemlig delt sin støtte til Mette Frederiksen (S), har Ekstra Bladet opdaget.
Og B.T. kan konstatere, at DR-redaktørens støtte stadig er offentlig tilgængelig.
'Håber så meget du er statsminister på onsdag fortsat Mette,' har Jan Lagermand Lundme kommenteret – og tagget Mette Frederiksen – i en kommentar til hendes opslag.
Herunder kan du se Mette Frederiksens opslag, som Jan Lagermand Lundme har kommenteret. Artiklen fortsætter efter.
I opslaget viser den endnu fungerende danske statsminister med et smil, hvordan hun er hoppet i morgenkåben og har bagt søndagsboller til familien, mens hun har 'P5 i baggrunden'.
DR er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser om, hvorvidt man finder det problematisk, at en af public service stationens redaktører har tilkendegivet sit politiske ståsted.
Jan Lagermand Lundme er samtidig en toneangivende profil i DR, der ikke mindst gennem sine mange år på stedet har været redaktør på store livsstilsprogrammer som senest 'Hotel Romantik'.
Under valgkampen har DR blandt andet også fået kritik – ikke mindst af B.T.s politiske kommentator Joachim B. Olsen – for at have en venstreorienteret skæv publikumssammensætning under deres partilederdebatter.
Her måtte DR dog overfor B.T. erkende, at der var plads til selvransagelse. Læs mere om det HER.
Få de skarpeste analyser af valget, når B.T.s politiske eksperter Henrik Qvortrup, Joachim B. Olsen og Emilie Jäger dissekerer resultatet i podcasten B.T. Valgkamp. Chefredaktør Simon Richard Nielsen er vært. Lyt med på B.T.dk, Spotify, Apple Podcast eller dér, hvor du plejer at lytte til podcasts.

