Der er gode nyheder til de seere, der har savnet Disney Sjov, efter at DR lavede fredags underholdningen om til 'Fredags tamtam'.
I en pressemeddelelse fra Disney Denmark står der nemlig, at programmet bliver genoplivet på Disney Channel.
'I dag kan The Walt Disney Company Nordic & Baltic offentliggøre, at Disney Sjov kommer tilbage på dansk tv. Det sker på den nye, styrkede Disney Channel, der lanceres den 1. april,' lyder det.
Fra 5. april kan man derfor se det kendte program klokken 19 hver fredag.
Ifølge meddelelsen vil der være et gensyn med tv-programmer som 'Kim Possible, Rip, Rap og Rup på eventyr, Chip & Chap: Nøddepatruljen og Phineas & Ferb.'
»Vi er begejstrede og stolte over at kunne tilbyde Disney Sjovs episke tilbagevenden til de danske seere på vores nye, styrkede Disney Channel dette forår. Det bliver et glædeligt gensyn for generationer og en vidunderlig mulighed for de yngste seere til at opdage et ikonisk tv-underholdningsbrand,' lyder det fra Hans van Rijn, administrerende direktør hos The Walt Disney Company Nordic & Baltic.
